Tag: Skagen Havn

Themis bruger bæredygtighed som kompas for fremtidens fiskeri

Det er nødvendigt og om ikke andet, rettidig omhu at følge med den grønne omstilling i det omfang, det er muligt, mener det svenske rederi med base i Skagen.

SKAGEN: Som en af de større i branchen for pelagisk fiskeri, har man et særligt ansvar for at omstille os i takt med udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeri.

Kontorchef Elizabeth Christoffersen fra fiskerivirksomheden Themis. Foto: Mick Anderson.

Sådan lyder det fra Themis Fiskeri A/S, der har kontor på vestkajen i Skagen Havn. Omdrejningspunktet i firmaet er den 63 meter lange S144 Themis, der er bygget på Karstensens Skibsværft, og som beskæftiger to besætninger på syv mand. Themis’ kvoteandele gør rederiet til et af de 10 største inden for pelagisk fiskeri i Danmark.

– Themis har en over 400 år gammel fiskerihistorie, og derfor føler vi os forpligtet til at være med til at sikre, at der også er fiskeri i fremtiden, siger Elizabeth Christoffersen, der er kontorchef i Themis Fiskeri.

Fra det hyggelige kontor med udsigt til aktiviteterne på Skagen Havn arbejder hun til daglig med alt mellem himmel og jord i det pelagiske rederi. Hun har specielt fokus på at sikre, at rederiets klimaaftryk bliver mindre og mindre i takt med, at det bliver muligt. Eksempelvis har Themis for nyligt installeret solceller med batteri på kontoret.

– Vores historie og størrelse gør, at vi tør lægge hånden på kogepladen. Derfor kæmper vi konstant for at udvikle vores forretning, samtidig med at vi forsøger at minimere vores CO2-aftryk. Vi ser det som en absolut nødvendighed, at disse to ting går hånd i hånd, for at man som pelagisk rederi kan have en relevans i fremtiden, fortæller hun.

Udsigten fra broen på Themis er ikke dårlig, når der fiskes. Foto: Themis.

Selvom det endnu ikke er lovpligtigt, udgiver Themis hvert år en klimarapport, hvor selskabets mål om at blive grønnere er defineret med konkrete mål. 

Rapporten tager udgangspunkt i fem af de 17 FN-verdensmål: 2. Stop sult, 8. Anstændige job og økonomisk vækst, 9. Industri, innovation og infrastruktur, 12. Ansvarligt forbrug og produktion og 14. Livet i havet.

– I 2024 skal vi færdiggøre en længerevarende klimaberegning, som vi laver i samarbejde med FISHFACT. Rapporten inkluderer hele vores fiskeriaktivitet og kommer til at danne grundlag for vores langsigtede mål om at reducere vores klimaaftryk, uddyber Elizabeth Christoffersen.

Grøn omstilling skal ikke være tom snak
Derudover er der blandt andet sat processer i gang for at gennemføre projekter med grøn dieselolie og implementering af fangstdokumentation via kamera.

– I vores rederi er vi 100 procent enige om, at det ikke bare skal være tom snak, når vi som fiskerierhverv vil bidrage til den grønne omstilling. Fisk og proteiner fra fisk bliver mere og mere nødvendige, og derfor skal vi sikre, at vores fiskeri er bæredygtigt. Ellers har vi ikke en fremtid, lyder hendes konklusion.

- Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi - det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige.
Elizabeth Christoffersen
Kontorchef, Themis Fiskeri A/S

Kosteksperternes råd om, at vi alle bør spise mere fisk, går godt i spændt med, at sild og makrel er nogle af de proteiner med mindst CO2 aftryk, så Themis tror på, at forbrugerne i fremtiden vender sig mere og mere mod fisk, fordi det er klimavenligt.

– Så især de unge kunder kommer til at stille større krav til, at fiskene og fiskeprodukterne er fanget og produceret bæredygtigt og ikke sætter store CO2-aftryk. Det er fremtiden, og det er den, vi forsøger at gøre os klar til, siger hun.

Bæredygtighed er ikke kun klima

For Themis er det selvfølgelig rettidig omhu at følge udviklingen tæt, og være investeringsparat når den nye teknologi er klar.

– Men lige så vigtigt er det, at vi er med til at sikre gode sociale forhold for børn og unge i vores lokalsamfund, mens vi styrker vores lokale samarbejdspartnere for sammen at skabe en ny og mere bæredygtig kultur.

Medarbejderne hos Themis er erfarne fiskere med stor anciennitet. Foto: Themis.

Foruden de bæredygtige tiltag er Themis Fiskeri stolt over sin besætning.

– Vi har nogle af de dygtigste fiskere i Danmark. Vi værner om dem, og det resulterer i en meget lille udskiftning i besætningen, og det ser vi som en kæmpe styrke. Themis er på havet så meget som muligt, og det kan vi især takke den arbejdsomme besætning for, lyder det fra en stolt kontorchef.

Og Elizabeth Christoffersen er da også helt sikker på, at hun vil være en del af Themis langt ud i fremtiden.

– Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor alt kan lade sig gøre. Vi er fiskere, vi er stolte af det, og vi er ikke bange for noget. Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi – det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige, slutter Elizabeth Christoffersen. 

Læs mere om Themis Fiskeri A/S her. 

Du kan læse mere om Themis’ klimaarbejde her. 

Om Themis Fiskeri A/S

FAKTABOKS:
- S144 Themis er 63 meter lang. 

⁃ Themis Fiskeri A/S er medlem af brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producent Organisation, i daglig tale DPPO.

-Besætningen er en blanding af Svensk, dansk og færøsk nationalitet

⁃ Themis Fiskeri fanger sild, makrel, brisling og sperling

⁃ Familiefirmaet kan spore sin fiskerihistorie 400 år tilbage i tiden til øen Björkö nord for Gøteborg. I dag bor ejerfamilien Ryberg på øen Rörö.

⁃ Themis Fiskeri A/S blev i 2011 registreret i Danmark. 

- Ejerkredsen består af Björn Ryberg, Anders Ryberg og Sebastian Hansson.

Ny bygning giver bedre service og forhold for Cosmos Trawl

115 meter lang og 4500 kvadratmeter under tag. Cosmos Trawls nye bygning er ikke bare stor i mål. Det er ambitionerne bag den også.

SKAGEN: Det har taget lidt tid, men om tre måneder slår Cosmos Trawl dørene op til den nye fabrik på nordmolen i Skagen Havn.

Michael Lassen, Cosmos Trawl. Foto: Mick Anderson.

– Vi begyndte processen og skrev under med Skagen for ni år siden. Men der var lige en havn, der skulle bygges først. Så kom Brexit, og så kom corona. Imens er markedet buldret afsted, og nu glæder vi os til at tage stedet i brug, fortæller Michael Lassen, der er managing director i Cosmos Trawl.

Han er chef for 60 vodbindere og 20 funktionærer og yderligere 20 løstansatte hos Cosmos Trawl, der laver og reparerer trawl i både Hirtshals, Thyborøn, Hanstholm, Strandby og Skagen.

Cosmos Trawl er ejet af den islandske Hampidjan Group, der laver et hav af produkter til den maritime branche og har mere end 2000 ansatte globalt på 76 lokationer. 

Den nye bygning med topmoderne fabrik faciliteter til håndtering og service af trawl erstatter den gamle, som for knap 40 år siden blev indviet som en state-of-the-art-bygning. 

600 meter lange trawl på 15 tons

Men siden er der sket en stor ændring af den kommercielle fiskeflåde. Både kutterne og trawlene er vokset. De største trawl i dag kan være op til 200 meter i bredden, 100 meter i højde og 600 meter lange. Med en vægt på op til 15 tons er trawlene simpelthen blevet for store til den gamle lokaltion.

– Vores vodbindere i Skagen har længe trængt til nogle bedre forhold. De har ofte skulle slås med dårligt vejr, når de har været nødt til at arbejde udenfor i al slags vejr med de tunge trawl og lave reparationer for vores kunder. De får nu bedre grej, loftkraner og i det hele taget meget bedre arbejdsbetingelser i den nye bygning, forklarer Michael Lassen.

Dermed håber han også, at det kan være med til at tiltrække endnu flere og yngre medarbejdere. For det tager op mod syv år, inden en vodbinder kan klare alle opgaverne hos Cosmos Trawl. 

– Vores medarbejdere har været utroligt loyale, selvom forholdene ikke har været optimale. Så på deres vegne glæder jeg mig til, at vi kan flytte ind i det nye. Det har de i høj grad fortjent, siger direktøren. 

Nye kunder til Skagen

Den nye fabrik ligger kun få meter til kajkanten i nordbassinet på Skagen Havn med store spil og ruller lige inden for porten. Dermed slipper medarbejderne for at skulle læsse de tonstunge trawl på lastbiler og transportere dem rundt på havnen. 

– Vores kunder får adgang til porten med et kodesystem, så de kan læsse deres trawl ind til service på alle tider af døgnet. Dermed skal vores vodbindere ikke vente på, at et trawl eksempelvis er tøet op, inden de kan komme i gang med deres arbejde. Så det kommer også kunderne til gode, at vi bliver endnu hurtigere til at løse opgaverne. 

For Cosmos Trawl er der allerede inden åbningen udsigt til, at de nye lokaler kommer til at summe af aktivitet. 

– I kraft af, at vi er ejet af Hampidjan, får vi også flere opgaver fra vores søsterselskaber i Hampdijan Gruppen. Vi skal lave en del serviceopgaver, og det giver os nogle nye og spændende udfordringer, som vi glæder os til at komme i gang med, siger direktør Michael Lassen. 

De kommende måneder gør håndværkerne lokalerne klar, mens Cosmos Trawl fortsætter med at udvikle moderne og specialdesignede trawl til den danske og udenlandske fiskeflåde.  

Cosmos Trawl slår dørene op på Skagen Havn den 1. august. 

Læs mere om Cosmos Trawl her. 

COSMOS TRAWL - direktør Michael Lassen glæder sig til, at han og medarbejderne kan tage den nye bygning i den nordlige ende af Skagen Havn i brug. Bygningen er 4.500 kvadratmeter stor med en længde på ikke mindre end 115 meter. Cosmos Trawl laver fiskenet til de største danske og udenlandske fiskeskibe og beskæftiger omkring 60 vodbindere og 20 funktionærer. Foto: Mick Anderson.
Serviceteam Skagen - Skagen Havn - Aktivitet

Havneudvidelsen stærkt fra start

Stor aktivitet og gigantisk besøg i Skagen Havn.

Helligdag, weekend, nat og dag – Skagen Havn sover aldrig – heller ikke i lørdags hvor solen stod højt på himlen og dens stråler genspejlede sig flot i havnebassinet. En god dag til travlhed.

På den seneste havneudvidelse – Etape 3, var der her fuld belægning, langs de nye kajer. På kaj 40, det 625 meter lange kajareal, lå flere fiskefartøjer til service eller for landing af fisk til FF Skagen. Ved kaj 40 lå også tankskibet Amak Swan fra Unitankers til service fra b.la. Karstensens Skibsværft.

Så ankom en GIGANT til den nye havneudvidelse. Det enorme tankskib Loch Rannoch er med dets 268 meters længde og 46 meters bredde, det næststørste tankskib, der nogensinde har anløbet Skagen Havn. Man fristes til at sige at det ligefrem passer helt perfekt ved netop den kaj, som i alt måler 295 meter. Tankskibet er på 75.526 GT og det ligger ved kaj 41 med 10 meters dybgang. Loch Rannoch forventes at ligge ved kaj en god uges tid endnu, og kan ses på tætteste hold fra molehovedet yderst på Etape 3. Der er adgang fra Strandpromenaden via Kattegatmolen, som den nye vej, langs stensætningen, er blevet navngivet.

I Vesthavnen var der lørdag ligeledes fuld fart på aktiviteterne. Ved kaj 10 havde Skagen Stevedore / MSC skibet Bianca Rambow til container operation.

På Kaj 9, Krydstogtkajen anløb krydstogtskibet IONA med besætningsskifte som det primære formål, i samarbejde med SDK Cruise. Det var IONA’s tredje anløb i Skagen og vi håber at se skibet i havnen igen i den kommende tid.

Havnedirektør Willy B. Hansen glæder sig over det store aktivitetsniveau i havnen og siger; ”Vi er glade for og stolte over at Skagen havn og virksomhederne kan håndtere og servicere, både de helt store og de mindre skibe der anløber havnen og det er godt at se, at kajerne på Etape 3 nu også bliver benyttet, som tiltænkt. Så er det, at vores investeringer bærer frugt – og det er jo præcis det, der er meningen.”

Skagen Havn 28.04.21

Skagen Havn - Landstrøm - PowerCon

Skagen Havn har valgt PowerCon til etablering af landstrøm

I Skagen Havns fornyeligt offentliggjorte bæredygtighedsstrategi, er et af fokusområderne bæredygtig udvikling og et af de udvalgte initiativer er landstrøm til større skibe.
Skagen Havn ønsker at nedbringe udledningen af emissioner af CO2 fra de skibe, der ligger til kaj i havnen, og ved at tilbyde skibene landstrøm, som alternativ til deres dieselgeneratorer, vil man ved en overgang til landstrøm, reducere udledningen af CO2 markant. Samtidigt vil det også betyde en kraftig reduktion i dieselrelateret støj.

Landstrømsanlægget har været i udbud og Skagen Havn har skrevet kontrakt med PowerCon.
Landstrømstavlerne etableres på kajerne i Østbassin 2. Anlægget bygges op efter landstrøms standarden IEC 80005-3. Landstrømsanlægget er opbygget med 5 kajtavler medhver 2 stk. 350A IEC 80005-3 udtag.
De samlede 10 stk. 350A udtag opbygges med hver deres spændings- og frekvensomformer, hvilket gør det muligt at forsyne 10 skibe med forskellige spændingsniveauer og frekvenser, uafhængigt af hinanden. Hvert udtag kan levere spændinger fra 400V til 690V med 50Hz eller 60Hz. Skal et skib bruge mere end 350A, kan op til 4 stik synkroniseres. Det hele kan kobles til og styres af kunden via trykfølsomme skærme i landstrømstavlerne. Det nye landstrømsanlæg bliver således Danmarks første og mest ambitiøse i forhold til tilslutningsfleksibiliteten.

Hos PowerCon er man stolte over at blive valgt som leverandør – Direktør og Partner Peter C. Knudsen udtaler; ”I PowerCon glæder vi os over landstrømsprojektets høje ambitionsniveau og Skagen Havn skal roses for at gå forrest på vejen mod at gøre skibstrafikken grønnere. Produktionen af selve anlægget startes op med det samme, og vi ser frem til at kunne installere anlægget henover sommeren.”

Ved Skagen Havn ser man frem til samarbejdet med PowerCon og en tilfreds Havnedirektør Willy B. Hansen fortæller: ”Udover at en udvidelse af vores landsstrømsanlæg vil have en positiv effekt på klimaet, vil det ligeledes afføde en række positive afledte effekter. Dét, at vi får flere skibe til at konvertere fra dieselmotorer til landstrøm, vil blandt andet resultere i en betydelig støjreduktion, samt højne luftkvaliteten i nærområdet.”   

Skagen Havn forventer at kunne tage det nye landstrømsanlæg i brug fra oktober 2021.

Landstrømsanlægsprojektet er støttet af EU Interreg projektet SETS II, som arbejder for at udbrede elektrificeringen af havne i Kattegat- og Skagerrakområdet.

Skagen Havn 14.04.21

Skagen Havn vil være klimaneutral i 2030

Skagen Havn vil være klimaneutral i 2030

Skagen Havn har udarbejdet en strategi for bæredygtighed samt udformet en handlingsplan.

De danske havne har, som de første i Europa, forpligtet sig som branche til at arbejde med FNs verdensmål og konkrete målsætninger for den grønne omstilling i havnene.

Skagen Havn går helhjertet ind i denne indsats, der bl.a. betyder, at havnen har som ambition at være klimaneutral i 2030.

– Grøn omstilling, bæredygtighed og FNs verdensmål – det kan hurtigt komme til at lyde lidt frelst og højtravende. Det er meget vigtigt for os, at vores bæredygtighedsstrategi ikke forbliver ved de pæne ord og et stykke papir i skrivebordsskuffen. Derfor har vi formuleret en meget jordnær definition på, hvad vi forstår ved bæredygtighed, og hvordan vi vil arbejde med den, siger havnedirektør Willy B. Hansen.

Havnen starter med at omstille sin egen drift i en bæredygtig retning. Gennem vidensdeling og samarbejde vil man desuden inspirere havnens øvrige virksomheder til at forstærke den grønne omstilling, der allerede er i gang. Endelig vil havnen tiltrække virksomheder og aktiviteter, der kan bidrage positivt til den bæredygtige omstilling.

For Skagen Havn skal der være balance mellem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, lyder det i strategien.

Fokus er på bæredygtig infrastruktur, samspil mellem by og havn samt bæredygtig udvikling. Der vil årligt blive udarbejdet en offentlig tilgængelig rapport, der beskriver tiltag og udvikling i forhold til den grønne omstilling.

Elpærer, elbiler og miljøasfalt

Skagen Havn er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af 6,6 km kaj og 162 ha havneareal, og det er her, bæredygtighedsarbejdet starter. Udskiftning af belysning til led-lys, med gradvis overgang til elbiler og brug af miljøasfalt er eksempler på tiltag. Dette arbejde er allerede i gang og vil blive forstærket.

Forholdet mellem byen og havnen, den sociale bæredygtighed, er vigtig. By og havn er tæt forbundne, og Skagen Havn ønsker i videst muligt omfang at give offentlig adgang og skabe værdi for lokalsamfundet. Bl.a. ved at åbne for adgang til den ny ydermole og etablere lystfisker-platforme.

Bæredygtig udvikling er nok den sværeste del af strategien at gennemføre, men også den del med det største potentiale. Skagen Havn vil – og har allerede – engageret sig i en række udviklingsprojekter, der styrker den grønne omstilling. Som eksempel kan nævnes Skagen Circle, der handler om at genbruge det proteinholdige procesvand fra fiskeindustrien til at lave biogas, der kan indgå i varmeforsyningen.

Landstrøm reducerer udledning

Et andet eksempel er udbygning af havnens mulighed for at tilbyde landstrøm til skibe. Det vil kunne reducere CO2-udledningen fra havnen med op til 85 pct. samt reducere støj og give renere luft.

Frederikshavn Kommune og Skagen Havn har netop indgået en Klimapartnerskabsaftale, der gensidigt skal styrke samarbejdet om havnens inddragelse i kommunens klimaanliggender og havnens grønne omstilling. Skagen Havn har netop fremsendt sin bæredygtighedsstrategi til sine ejere, Frederikshavn Byråd.

Søfart 18.02.21

Trods lille tilbagegang kan Skagen Havn henvise Hanstholm og Thyborøn til sekundære placeringer.

Trods lille tilbagegang kan Skagen Havn henvise Hanstholm og Thyborøn til sekundære placeringer.

Corona-krisen har betydet en lille tilbagegang fra Skagen Havn, der for 2020 havde en samlet landingsværdi på cirka 991 millioner kroner mod mere end en milliard kroner året før. Der er dog stadig tilfredshed hos havnedirektør Willy B. Hansen, der kan glæde sig over, at Skagen har landets største fiskerihavn foran Hanstholm og Thyborøn.

– Vi er glade for, at Skagen havn på trods af en svær tid stadig er Danmarks største fiskerihavn. Det er vores opfattelse, at fiskeriets aktiviteter og markedssituationen har været betydeligt præget af den verdensomspændende pandemi, siger han i en pressemeddelelse.

Der blev i det forgangne år landet lige knap 290.000 tons fisk i 2020 i alt mod 341.000 tons i 2019. Ud fra statistikken er 52 procent af alle landinger af fisk i Skagen havn fra udenlandske fartøjer. Det var blandt andre skibe fra Grønland, Færøerne og Litauen, men i særdeleshed fartøjer fra Norge og Sverige, som i 2020 stod for henholdsvis 16 procent og 20 procent af alle landinger i Skagen fordelt på vægten. Sild, makrel, industrifisk, rejer og jomfruhummere, er de arter der landes flest af i Skagen havn.

En udvidelse af Skagen Havn nærmer sig sin afslutning, og det er godt nyt for fiskerne, der kan se frem til bedre faciliteter og infrastruktur.

– De nye faciliteter på Etape 3 af havneudvidelsen forventes at være klar til at blive overdraget til de kommende lejere her i første kvartal af 2021, og med det nye landareal på 190.000 kvm med godt 1000 meter kajer, vil der fortsat være plads til vækst for fiskerirelaterede aktiviteter og for havnens øvrige kunder, siger Willy B. Hansen.

Fiskerbladet 13.01.21

Største havneudvidelse nogensinde for Skagen er i fuld gang

Skagen Havn er i færd med at gennemføre havnens historisk største udvidelse, målt såvel på areal som økonomi. Det drejer sig om den såkaldte etape 3 udvidelse på 190.000 m2 nyt landareal, hvoraf FF Skagen lejer sig ind på 60.000 m2.

Havnedirektør Willy B. Hansen beretter, at udvidelsen i skrivende stund forløber planmæssigt på trods af Covid-19 epidemien.

»Der bliver arbejdet på fuld skrue, og vi følger fortsat planen fuldstændig. Vi har dog endnu ikke det fulde overblik over corona-situationen, hverken materielt eller personelt. Når vi kommer lidt længere hen på året, kommer vi nok til at se en indvirkning i en eller anden grad,« siger Havnedirektør Willy B. Hansen.

Havneudvidelsen forventedes oprindeligt færdig ved udgangen af januar 2021.

»Vi regner fortsat med at holde tidsplanen, men vil ikke afvise, at der muligvis bliver en mindre forsinkelse på baggrund af corona-udbruddet,« siger Havnedirektør Willy B. Hansen.

Skagen Havn håber at kunne overdrage arealerne til leje umiddelbart efter, at udvidelsen er færdig.

FF Skagen glæder sig til mere plads

Hos FF Skagen har de også været i fuld gang med at planlægge brugen af den tredjedel af arealet, som de har lejet sig ind på.

Virksomheden har blandt andet rejst rundt til nogle af landets containerterminaler for at samle inspiration til deres første prioritet i forbindelse med havneudvidelsen.

»Vi skal først og fremmest have flyttet al aktiviteten i Skagen Stevedore over på det nye område, da containerterminalens nuværende placering ligger uhensigtsmæssigt og giver meget intern kørsel. Samtidig står der pt. containere overalt på havnen, så vi glæder os til at flytte ind på det nye areal og få plads til at samle det hele,« siger Technical Director i FF Skagen, Thomas Rasmussen.

Anden etape for FF Skagen bliver at etablere nye lager-faciliteter til opbevaring af fiskemel.

Langtidsudleje styrker havnen

Hos Skagen Havn er det af stor betydning, at sammenlagt 100.000 m2 af det nye areal blev lejet ud, inden byggeriet gik i gang.
»Udvidelsen er så stor en investering, at det er vigtigt at sikre fremdrift på området. Derfor er det en klar styrkelse af forretningsplanen, at vi har været i stand til at langtidsudleje så stor en andel af havnearealet allerede,« siger Willy B. Hansen.

Havneudvidelsen i tal:

  • 190.000 m2 landareal
  • 1075 m kaj
  • Investering på 500 mio. kroner
  • Forventes at bibringe 100 nye arbejdspladser

Kilde: Fiskerforum.dk / Dato: 09.05.2020

Analyse skal kortlægge potentialet for mere landstrøm på Skagen Havn

Analyse skal kortlægge potentialet for mere landstrøm på Skagen Havn

NOENCO skal med assistance fra Aarhus Universitet udføre analysen for Skagen Havn, som en del af et Interreg EU-projekt, der ser på elektrificering af havnene. Resultaterne forelægger til sommer.

I dag leverer Skagen Havn allerede 1,3 millioner kWh landstrøm til skibe i havnen. Analysen skal belyse potentialerne for at etablere endnu mere landstrøm.

– Vi ønsker at nedbringe udledningen af emissioner, CO2 og nedbringelse støjniveauet. Så det er interessant for os at få undersøgt, hvad behovet er for yderligere landstrøm, og hvilke infrastrukturudfordringer, der er. Vores kunder er blevet mere miljøbevidste, og analysen skal vise, om der er et økonomisk incitament til at koble sig på landstrøm, siger Jesper Rulffs, forretningsudvikler Skagen Havn.  

Det er det maritime energirådgivningsfirma NOENCO, der har vundet udbuddet og skal lave analysen i et samarbejde med Aarhus Universitet.

– Vi går i gang med at undersøge mulighederne for at udbygge tilbuddet for landstrøm til skibe, som i dag bruger deres egne diselgeneratorer i havn. Vores opgave er at lave en forretningsmodel for havnen, men også for de skibe, som anløber, så de kan se, om det er en god forretning for dem. Vi laver en business case, som undersøger fornuften i landstrøm i en given situation, siger energirådgiver hos NOENCO Niels Dal og fortsætter:

– Vi skal analysere en stor datamængde for at kortlægge trafikken i havnen og se, hvem det er interessant at tilbyde landstrøm. Her bruger vi vores viden om operations- og driftsprofiler på forskellige typer af skibe. Skibene kommer fra hele verden, så analysen ser også på, hvilke teknologier de forskellige skibe indeholder i forhold til at kunne koble til landstrøm. 

Assisterende professor på Center for Energiteknologi på Aarhus Universitet Peter Enevoldsen har fokus på forsyningen af så grøn og billig strøm som muligt.  

– Vi hjælper med en optimering, så havnen får den grønneste og billigste strøm leveret til dens kunder. Det gør vi ved at se på data for den grønne energiproduktion i Danmark og energibehovet i Skagen havn. Målet er at lave en software, hvor Skagen Havn til hver en tid kan taste ind – at I morgen kommer dette skib, hvordan leverer vi den billigste strøm? Skagen Havn går forrest i at være med til at konkretisere den grønne omstilling, som andre havne kan lade sig inspirere af, så vi kan nå vores fælles klimamål, fortæller Peter Enevoldsen.

Analysen sker som led i projektet Skandinavisk Elektrisk Transport System (SETS), som er støttet af EU’s Interreg-ØKS program. Det centrale omdrejningspunkt for SETS-projektet er at bidrage til udviklingen af den elektriske transport i KASK-regionen. Havne og transportcentre er kernen i den regionale infrastruktur, og disse vil derfor være i fokus. Målet er at teste, videndele og udvikle en strategi, der kan reducere CO2-udledningen og inspirere andre havne. Resultatet af analysen bliver derfor delt, så andre havne også kan lade sig inspirere af resultaterne.

Billedtekst fra venstre: Erik Mortensen fra NOENCO, Jesper Rulffs fra Skagen Havn, Peter Enevoldsen fra Aarhus Universitet og Mikal Nielsen fra Skagen Havn.

Kontakt venligst:
Mikal Nielsen, driftschef Skagen Havn, telefon 26 78 32 33

Om Skagen Havn

Skagen Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Frederikshavn Kommune. Skagen Havn har fire kerneforretningsområder: Fiskeri & forarbejdning, maritim service, gods & bunkring samt krydstogt & oplevelsesøkonomi. Skagen Havn er et geografisk knudepunkt på toppen af Danmark, hvor mere end 60.000 skibe passerer årligt. Skagen

Webbureau ITTP