Forfatter: Charlotte Grøndahl

Nye boformer skal tiltrække og fastholde lærlinge og elever i Skagen

Storstilet projekt med ungdomsboliger og aktivering af unge i by- og klubliv undervejs. – Projektet lever og rykker tættere på opførsel, lyder det fra Klaus Henry Kristoffersen. 

SKAGEN: Udfordringen er tydelig. Der skal tiltrækkes flere unge til Skagen, hvis virksomhederne også i fremtiden skal kunne uddanne det antal lærlinge, de har brug for. 

Sådan lyder det fra formanden for Skagen Kultur- og Fritidscenter, Klaus Henry Kristoffersen.

Klaus Henry Kristoffersen er bestyrelsesformand i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Foto: Mick Anderson.

Hvert år forlader cirka 60 lokale børn folkeskolen i Skagen. Heraf tager godt 20 procent en erhvervsuddannelse – svarende til 13 unge. I Skagen er der i alt 146 lærepladser fordelt på de lokale virksomheder, hvoraf den største tager 15 lærlinge årligt.

– Hvem er der så tilbage til at gå i lære som elektriker, tømrer, detailhandel eller i turist- & servicebranchen? Hvert år bliver der færre børn på årgangene, og som by og erhvervsliv har derfor vi en stor udfordring, udtaler han og fortsætter:

– Konsekvenserne er til at tage og føle på. For uden nye lærlinge og unge tilflyttere til Skagen risikerer byen at miste momentum, og så står en kæderække af kedelig konsekvenser i kø med påvirkning for huspriserne, foreningslivet og livet i byen, mener han. 

– Derfor er vi nødt til at stå sammen om et projekt, der kan tiltrække og fastholde unge mennesker i Skagen. For Selvom Skagen og virksomhederne har en vis x-faktor hos de unge, har vi ikke nok steder, hvor de unge har lyst til og råd til at bo, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Derfor arbejder han og en arbejdsgruppe under Skagen Kultur- og Fritidscenter i samarbejde med  Skagen Erhvervsforening på et storstilet projekt, der ikke bare skaffer de unge tag over hovedet – men også favner de unge efter fyraften.

Helhedsprojekt

Totalt set omfatter projektet både en renovering af Skagen Kultur- og Fritidscenter, etablering af uddannelsesboliger, opførelsen af en ny multihal samt et helt nyt gymnastik- og motorikunivers.

Hver lejlighed får højt til loftet og en hems. Illustration: C.F. Møller Architects.

 

Planen er at opføre ikke mindre end 43 moderne boliger med fokus på fællesskab og direkte adgang til klub- og foreningslivet i byen. Boligerne skal opføres i forbindelse med det nuværende Skagen Kultur- og Fritidscenter og danne en hub for lærlinge og unge mennesker. 

– Vi skal sikre, at de unge mennesker får en god start på deres arbejdsliv under ordnede forhold, hvor de bor og hygger sig sammen med andre unge. Det kommer vi til at tilbyde dem, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Meningen er, at der udover boliger, som de unge har råd til at bo i, også bliver tilknyttet en forstander til stedet. Forstanderen skal sørge for at guide og aktivere de unge, når de har fri fra lære- og arbejdspladserne. 

– Vi vil skabe de bedste rammer for unge mennesker at bo i, samtidigt med at de uddanner sig på landets bedste lærepladser . Det skal starte en god spiral fra bunden af, så det ikke kun er det grå guld, som med tiden bosætter sig og køber huse i Skagen. 

Fokus på fællesskab

Projektet understøttes af Erhvervshus Nord, hvor konsulent Inge Møller Thomsen arbejder hårdt i kulissen på at fundraise og præsentere projektet for de rigtige mennesker og fonde. 

– Skagen har den x-faktor, de unge gerne vil have. I byen er der knap 150 lærepladser men ingen steder, de unge har råd til at bo. Når man skal trække unge mennesker til udefra, er det derfor nødvendigt, at vi løser boligudfordringen først og fremmest. Dernæst at de unge får trygge rammer, hvis vi skal holde på dem under hele deres uddannelse – og bagefter, siger hun. 

Der er desværre eksempler på, at lærlinge og elever har opgivet deres læreplads og er rejst hjem, fordi de enten ikke har haft råd til et sted at bo eller har boet under for dårlige forhold. Nogle er også rejst, fordi de har kedet sig efter fyraften, lyder det fra folkene bag projektet.  

Planerne for projektet er ret omfattende. Illustration: C.F. Møller Architects.

Derfor er der også tænkt fællesskab ind i hele planlægningen af projektet, som arkitektfirmaet C.F. Møller Architects i Aalborg allerede har slået nogle streger til. 

– Projektet indeholder en række mindre enheder, hvor der bliver fælleskøkken for hver otte lejligheder. De unge får adgang til de lokale foreninger, som bogstaveligt talt har aktiviteter lige udenfor deres dør. Derved kan de hurtigt udvide deres netværk i byen. Forstanderen får fokus på det, der sker fra fyraften til næste morgen. Det er nogle af de ting, vi gør for at sikre, at de unge hurtigt føler sig trygge og som en del af et fællesskab, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Det er denne helhedstanke, der adskiller projektet i Skagen fra andre lignende uddannelsesboliger andre steder i landet.

Stor, fælles opgave

Ambitionerne er store, men det er også drastiske skridt, der skal til, hvis ikke en kedelig udvikling i Skagen skal fortsætte, lyder det.

Inge Møller Thomsen er konsulent i Erhvervshus Nord.

– For den enkelte borger i Skagen kan det være et spørgsmål om tid, før priserne på deres huse falder, hvis vi ikke får vendt udviklingen. Det er det, vi er oppe mod, siger Inge Møller Thomsen. 

Derfor arbejdes der hårdt i kulissen for at fundraise et større millionbeløb til opførsel af projektet. 

– Vi har allerede stor opbakning blandt det lokale erhvervsliv og Frederikshavne Kommune. Derudover har vi vakt interesse for projektet hos fonde, som har fået øjnene op for den måde, vi tænker hele vejen rundt om de unge. Der findes nemlig ikke noget magen til i hele Danmark, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Der holdt en række spændende møder, og optimismen er derfor intakt for folkene bag projektet, der arbejder videre i kulissen og løbende præsenterer projektet for fonde og folk med interesse i udvikling af Skagen. Og det bliver taget godt imod, lyder det. 

– Projektet lever i den grad, og vi arbejder hårdt med møder, præsentationer og funding. Det er bare ikke så synligt. I mellemtiden er det derfor afgørende, at klubber, foreninger, borgere og erhvervsliv bakker op om det her, for det er afgørende for udviklingen af vores by. Får vi 40-50 unge til Skagen, vil det gøre en kæmpe forskel for byen og livet i klubber og foreninger – det er der god synergi i, slutter Klaus Henry Kristoffersen.

Billig landstrøm får skibe til at slukke dieselmotorer i havn

Skagen Havn tilbyder landstrøm på fast, lav pris til de skibe og fartøjer, der anløber. Mere grøn strøm på vej.

SKAGEN: Det gør en kæmpe forskel på støjniveau og luftkvalitet, at fiskefartøjer og kommercielle skibe kan koble sig på landstrøm, når de anløber Skagen Havn. Og det er der faktisk også god forretning i.

Willy B. Hansen, havnedirektør Skagen Havn.

For Skagen Havn har lavet et godt tilbud til de skibe, der anløber Danmarks største fiskerihavn: Landstrøm til en fast, lav pris.

– Med en lav pris på landstrøm giver det mening for skibene at koble sig på og slukke for dieselgeneratorerne. Herved opnår vi en stor emissionsbesparelse på CO2 og støj, fortæller Willy B. Hansen, der er havnedirektør på Skagen Havn.

– Det giver ro i maven for både skipperne og os som havn, at de er på landstrøm. Så den med guleroden virker også i den maritime branche, siger han.

Og der bliver snart serveret endnu flere gulerødder på havnen, for yderligere to landstrømsanlæg til hver otte millioner kroner er på vej.

Går stærkt – Skagen Havn med helt i front

Etape 3 af Skagen Havn – det nordlige bassin – er ofte godt belagt med store fiskeskibe, som skal bruge strøm i kortere perioder. Derfor har havnen investeret et nyt og mobilt strømanlæg, der kan give 10 nye udtag for hver 100 meter på kajen. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg North Sea projektetet REDII Ports.

– Det gør det virkelig fleksibelt, at vi kan flytte strømmen derhen, hvor behovet er, og at vi ikke er afhængige af, at skibene skal ligge på bestemte pladser, forklarer Willy B. Hansen.

Det andet anlæg kommer til af fungere ved området omkring FF Skagen og Scandic Pelagic, hvor fiskeskibene ligger og lander deres last. Det kommer fremover til at kunne gøres på landstrøm, og skibene kan slukke for deres motorer imens.

Det nye og 1200 kvadratmeter store havnekontor på Skagen Havn blev taget i brug i november 2023. Foto: Mick Anderson.

Anlægget og teknologien er banebrydende nyt, og der findes kun få andre anlæg i verden – alle udenfor EU. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg Baltic-projektet Blue Supply Chains og cable management-systemet bliver leveret med støtte fra Interreg North Sea-projektet Green Supply Chains.

– Med det nye anlæg kan vi få skibene over på landstrøm, så snart fortøjningerne er klar. Anlægget bliver ret kraftigt, fordi hvert skib skal bruge op til 1,1 MW, og de får derfor behov for opkobling med op til fire 350 amperes kabler, fordi de skal køle på fiskene, indtil de er losset.

Det er altså et kæmpe skridt i den grønne retning, og Skagen Havn bliver foregangshavn for andre industrihavne på den front.

Men ambitionerne er endnu større.

Store investeringer forude

For Skagen Havn har vil være CO2-neutral inden 2030, og det kræver langsigtede og dyre investeringer. Det er nemlig ikke billigt at etablere landstrøm på havnen. Indtil videre har Skagen Havn investeret mere end 26 millioner kroner i projektet.

De nye landstrømanlæg kommer først og fremmest de mere end 5.500 fiskefartøjer og omkring 700 handelsskibe, der anløber havnen om året, til gode.

Med nye landstrømanlæg kan store fiskeskibe og kommercielle skibe slukke dieselmotorerne i havn.  Foto: Mick Anderson.

Derudover arbejder Skagen Havn på landstrøm til de krydstogtskibe, der hvert år bringer omkring 160.000 turister og omsætning til byen. Men der er man oppe i en helt anden skala, forklarer Willy B. Hansen.

– Investeringen alene er på 75 millioner kroner. Forretningsmæssigt hænger en investering i denne størrelsesorden ikke sammen med den mulige indtjening – selv ikke hvis alle krydstogtskibene gik på landstrøm. Derfor søger vi alle afkroge for at finde økonomisk støtte til projektet.

Pengene er ikke den eneste udfordring. For selve infrastrukturen skal også på plads.

– Vi skal bruge 16 megawatt, hvillket Nord Energi Net ikke kan levere på nuværende tidspunkt. Det er en opgave for Nord Energi Net, der har lovet at trække et kabel mere op til Skagen, men det tager tid og er en opgave, vi prøver at løse i samarbejde med flere aktører.

Opgaven haster, for også i krydstogtbranchen har man fokus på at blive mere bæredygtige.

– Landstrøm til krydstogtskibe er en kæmpe opgave, som vi arbejder hårdt på at få løst. Skagen Havn er ambitiøs, og vi ønsker at understøtte en ansvarlig og bæredygtig omstilling. Derfor vil vi gerne investere i projekter, der understøtter vores egen og vores kunders indsats i at fremme den bæredygtige udvikling. Men det her kan vi ikke gøre alene. Der skal også politisk opbakning bag.

Skagen Havn er en populær destination for krydstogtskibe, der skaber omsætning i detailhandlen. Foto: Skagen Havn.

Som en aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn er Skagen Havn dermed sit ansvar bevidst. Det ligger i tråd med Danske Havnes vision om at være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Havnene skal ‘være den grønne forbindelse mellem hav og land’, som der står i visionen.

Fokus på bæredygtighed og samhørighed

Skagen Havn ligger klos op af byen, boliger og butikker. Derfor er man også her bevidst om sit ansvar for at skabe forhold, der tilgodeser både de kommercielle interesser på havnen og hensynet til borgerne i Skagen.

Molerne er i dag et yndet udflugtsmål for lokale og turister, der kan køre helt ud til molehovedet, hvor man kan se aktiviteterne på havnen og nyde udsigten i området.

Det giver god mening for skibene at koble sig på landstrømmen. Foto: Skagen Havn.

Den centrale del af havnen er også under omdannelse, og på området omkring den gamle auktionshal er Motormuseet ved at blive opført, og på den måde får oplevelsesøkonomien også en større rolle på havnen.

— Det er vigtigt for os, at vi har en god relation til den omverden, vi er en del af. Derfor arbejder vi også løbende på vores klimaaftryk og hensynet til borgerne i Skagen. I det daglige arbejder Skagen Havn også med de 17 verdensmål, og helt konkret har vi udvalgt syv, som er i fokus for vores arbejde, siger Willy B. Hansen.

Der er tale om målene 7 – bæredygtig energi, 9 – industri, innovation og infrastruktur, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 12 – ansvarligt forbrug og produktion, 13 – klimaindsats, 14 – livet i havet og 17 – partnerskaber for handling.

Skagen Havn beskæftiger i det daglige knap 25 medarbejdere, der har base på det nye 1200 kvadratmeter store havnekontor, der blev indviet i november 2023.

FAKTA:

  • I 2023 anløb ca. 650 fragtskibe Skagen Havn
  • Næsten 450.000 tons gods blev omsat over kaj i 2023 – en fremgang på næsten 50 procent ift. året før
  • Værdien af de industrifisk, der blev landet i 2023 er mere end fordoblet i 2023 til knap 900 millioner kroner
  • Næsten 100.000 tons sild og makrel til en værdi af 700 millioner kroner blev landet i Skagen Havn i 2023
  • Mængden af konsumfisk har de sidste tre år ligget på omkring 10.000 tons
  • I 2025 er der planlagt 80 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 200.000 gæster
  • I 2026 er der planlagt 99 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 250.000 gæster
  • Havnens areal udgør 1.6 millioner kvadratmeter – heraf udgør landarealerne 835.000 kvadratmeter
  • Kajer i alt: 6,6 km
Havnekontoret på Skagen Havn. Foto: MICK ANDERSON.
Mange tusinde skibe anløber Skagen Havn hvert år. Foto: MICK ANDERSON.
Skibene får tilbudt billig landstrøm og slukker dieselmotorerne, når de er i havn. Foto: MICK ANDERSON.
Krydstogtskibene søger i højere grad til Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.

Specialviden og kompetencer binder Jyske Bank sammen med branchen

De nyrenoverede lokaler understreger, at Jyske Bank er i Skagen for at blive. – Vores greencard er vores kendskab til branchen, lyder det fra Mads Stadum. 

SKAGEN: Hvis man skal være en kompetent, økonomisk partner for den maritime branche, kræver det, at man har viden og indsigt. Og det har de hos Jyske Bank i Skagen. 

– I Jyske Bank har vi nogle af landets førende eksperter på hele 14 specialer. Og i afdelingen i Skagen er vi specialister i fiskeri og følgeerhvervene. Det betyder, at vi altid er opdateret på de sidste nye lovkrav og regler i branchen, fortæller erhvervskundedirektør Mads Stadum, der byder indenfor til kaffe i et lækkert møderum på førstesalen i bankens lokaler midt i Skagen. 

– Som vores kunders erhvervspartnere i den maritime branche er det nødvendigt, at vi kender dem og branchen, så vi kan udfordre dem på strategien og driften. Det gør vi, og vi udfordrer løbende vores kunder, så vi i fællesskab kan skabe resultater og realiserer kundernes mål, uddyber han.

Mads viser rundt i den nyrenoverede afdeling, hvor Jyske Bank har haft til huse i de sidste 40 år.  

Erhvervskundedirektør Mads Stadum og hans Jyske Bank-kollegaer sidder klar med ekspertviden indenfor finansiering af fiskerivirksomheder og følgeerhverv. Foto: Mick Anderson.

De nyindrettede mødelokaler lægger op til gode samtaler i hyggelige omgivelser. For de fleste kunder har været tilknyttet banken i årevis. 

– Vi har en lang fortid i Skagen, og vores eksistensberettigelse er, at vi skal rådgive og investere i vores kunder og fremtiden. Det kræver et meget tæt kendskab til branchen og de særlige forhold, der er gældende for fiskeriet og følgeerhvervene, forklarer Mads Stadum.

Sammen med seks andre kollegaer har han arbejdsplads i Danmarks nordligste Jyske Bank-filial, som nu er moderniseret i en retning, der giver muligheder for bedre møder og rådgivning.

– Som signalværdi om at Jyske Bank bliver i Skagen by har det været et vigtigt element at totalrenovere afdelingen. Jeg ville ikke investere et større beløb, hvis vi var på vej ud af byen, siger Mads Stadum.

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!
Mads Stadum
Erhvervskundedirektør, Jyske Bank

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Selvom Mads Stadum har en lang erfaring med finanser og den finansiering, der er forbundet med fiskeriet, så er der én ting, han aldrig glemmer.

– Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Det råd fik han af sin gamle chef, og det er også den grundtanke, han og de øvrige medarbejdere i filialen arbejder efter.

– Vores greencard er vores kendskab til branchen, der på grund af et utal af faktorer som vejr, kvoter og reguleringer er uforudsigelig. Det gør det spændende at arbejde med. Det hjælper, at vi kender alle de problemer og udfordringer, der følger med at være fisker og arbejde med fiskeri. 

I Jyske Bank holder man gerne møder udenfor traditionel åbningstid. Foto: Mick Anderson.

 

Han nævner de svingende kvoter, der kræver, at fiskerne og banker konstant overvåger markedet og mulighederne. Derudover er særregler, politiske holdninger til fiskeriet og løbende justeringer  af lovgivningen med til at gøre fiskeriet og følgeerhvervene til en dynamisk størrelse. 

– Derfor er det bidende nødvendigt, at vi som finansielle partnere kender vores kunders forretninger og potentialer. Det gør vi, og det er derfor, vi som specialister kan se mulighederne for fiskerne og de virksomheder, der supporterer fiskeriet. 

Det personlige præg

Med nyindretningen af filialen i Skagen glæder Mads Stadum til at tage fat på et efterår med fiskeriet i fokus. Og han glæder sig til at tage mod kunderne til en snak i de nyrenoverede lokaler, når det passer dem. 

– Det er jo ikke som med så mange andre brancher, at man bare kan aftale en fast dato med fiskerne. De er jo på havet, når der er fisk at fange. Det må vi andre så indrette os efter og holde møderne, når de er i land, griner han. 

Det betyder til gengæld, at forholdet mellem kunde og bank bliver tættere, mener han. Til gavn for begge parter.

– Det er den model, der har virket for os og fiskerne og servicevirksomhedere i de sidste 40 år med Jyske Bank i Skagen. Relationerne bliver tættere på den måde, og vi får et indgående kendskab til hinanden og kan med baggrund i vores branchekendskab udfordre kunderne på deres strategi og umiddelbare planer. Det er en fordel for begge parter – de tætte forbindelser giver de bedste resultater, slutter Mads Stadum. 

FAKTA: 

Specialafdelingen, som er dedikeret til fiskeri, er i Hirtshals og Skagen. Her sidder eksperter i økonomi inden for fiskeri klar til at yde specialiseret rådgivning til kunderne. Selv om man ikke har sin gang i det nordjyske, kan man stadig få glæde af specialafdelingernes rådgivning. 

Jyske Bank har specialer indenfor 14 områder: Landbrug, fiskeri, transport, offshore, apoteker, renewable energy, sundhed, uddannelse, energi, large corporates, acquisition finance, erhvervsejendomme, kommuner og regioner, vækstvirksomhed, forsyning og havne. 

Jyske Bank er økonomiske specialister med fokus på fiskeriet og følgeerhvervene. Foto: Mick Anderson.

Skagen Odde Naturcenter vil være akademi for kunst og kultur

Hvis det står til ejer Hans Nielsen, skal den Utzon-tegnede bygning fremover rumme et efteruddannelsescenter for nordiske studerende. 

SKAGEN: En flok turister mødes på p-pladsen ved Batterivej. Naturvejlederen fra Skagen Odde Naturcenter instrurerer både børn og voksne i at få øje på de gyldne harpiksstykker i vandkanten. 

Kort efter går ravjagten i gang i blæsevejret på nordstranden. 

– Det er det, der var hele udgangspunktet for Skagen Odde Naturcenter. At lære folk om den smukke natur vi har omkring os, fortæller Hans Nielsen, der har ejet de ikoniske bygninger siden 2003. 

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.
Ravjagten er sat ind på nordstranden. Foto: Mick Anderson.

Mens turisterne går med blikket stift rettet mod sandet, byder Hans Nielsen velkommen på naturcenteret, der ligger helt ude i klitterne med udsigt til et blæsende Vesterhav.

Øl blev til Utzon

Før han blev ejer af de store, flotte bygninger i klitterne, solgte Hans Nielsen øl. Mange øl. 

– Dengang i 80’erne og 90’erne røg der mange Hof over disken på de mange små værtshuse i byen, der skænkede øl til besætningerne på de hundredevis af fiskekuttere, der kunne ligge i havnen. Og på Skansen røg der 3-400 kasser øl over baren – om ugen. Det var noget ved, griner Hans Nielsen. 

Hans Nielsen drømmer om, at Skagen Odde Naturcenter fremover kommer til at danne ramme for efteruddannelse i kunst og kultur. Foto: Mick Anderson.
Hans Nielsen drømmer om at give nyt liv til Jørn Utzons fantastiske bygning på Skagen Odde. Foto: Mick Anderson.

Ølsalget gav Hans mulighed for at købe den gamle Falck-station sidst i 80’erne, hvor han indrettede motel. Sidenhen blev han også ejer af Højengran i Gl. Skagen, hvor planen var at lave et kur og helsecenter. Men inden han nåede så langt, solgte han Højengran og købte de ikoniske bygninger for 21 år siden. 

– Min plan var at lave skiftende udstillinger i de her fantastiske bygninger og gøre både skagboerne og turisterne klogere på sand, vand, vind og lys – og den fantastiske natur, der omgiver os. Det er lykkedes. Men nu vil vi noget andet. 

Nyt liv til Utzons bygning

Skagen Odde Naturcenter er tegnet af arkitekt Jørn Utzon i 1989 og opført under ledelse af Jan Utzon i 1999-2000. 

En fire meter høj mur omkranser bygninger, der omfatter mere end 4.000 kvadratmeter. Utzons idé var, at huset skulle vokse ud af naturen og være et svar på stedets ånd.

– Det er de rammer, vi går i til dagligt, og dem, synes jeg, bør komme endnu flere til gode. Kunst og kultur hænger sammen med naturen. Og der findes ingen smukkere steder i Danmark, hvor de tre ting hænger bedre sammen end her, siger Hans Nielsen om sine fremtidsplaner.

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.

Planer, hvor Utzons fantastiske bygninger kommer til at danne ramme om et nordisk akademi for kunst og kultur. 

– Tanken er at få en uddannelsesinstitution til Skagen, som samtidigt kan være et udstillingsforum for de her unge studerende fra hele Norden. Det er der synergi i.  

Han har allerede nedsat en bestyrelse, der skal få planerne gennemført i samarbejde med fonde og uddannelsesinstitutioner. 

Det er et langt, sejt træk, der foregår i baggrunden, mens dagligdagen på naturcenteret går videre med opsætning af udstillinger, møder og konferencer og ikke mindst en aktiv skoletjeneste, der holder stedets to naturvejledere i gang. 

Alle kender Skagen! 

For gruppen af ravjægere er vendt tilbage fra Nordstranden. Forblæste og med vind i kinderne og et smil på læben. Der er gevinst, og en lille pige fra Sjælland har fundet en pæn klump rav. 

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.
Der er gevinst! En stor klump rav fundet et godt stykke fra vandkanten. Foto: Mick Anderson

 

Ravklumpen bliver pudset op på naturcenterets værksted og gjort klar til at blive brugt som et smykke. 

– Det er da hyggeligt, at de har fået en oplevelse i naturen og lidt rav med hjem. Nu kan de så hygge sig her i huset og se udstillingerne. Men tænk, hvis vi fremover kunne bruge huset til uddannelse og kunst – det er der perspektiv i, lyder det med begejstring fra Hans Nielsen. 

Han lyser helt op, når han fortæller om drømmene om at skabe nyt liv i bygningerne med unge studerende, der får undervisning i kunst og kultur – og forhåbentligt bosætter sig i Skagen på sigt.

Men indtil planerne om et nordisk akademi for kunst og kultur bliver en realitet fortsætter Skagen Odde Naturcenter med at fortælle de gode historier. 

Hans Nielsen viser begejstret rundt i de mange, fine rum. På væggene hænger lige nu kunst i den ene fløj og i en anden er der fokus på energi og nedbringning af vores CO2-udledning. 

Udenfor sidder nogle turister og nyder kaffe i en solrig og vindfattig hyggekrog i gårdhaven. 

Og selvom stedet nu har levet et stille liv i mere end 20 år, drømmer ejeren om, at ambitionerne om et kunst og kulturcenter kan give stedet en saltvandsindsprøjtning af de helt store. 

– Alle kender Skagen, og det er helt naturligt at bruge huset som inspiration for de studerende, der kan bruge stedet som et levende værksted og udstillingsrum. Det er da oplagt, lyder det fra Hans Nielsen.

FAKTA: 

  • Skagen Odde Naturcenter er tegnet af Jørn Utzon i 1989.

  • Huset blev opført af hans søn, Jan Utzon, 10 år senere i 1999-2000.

  • Utzon ville bygge et hus for stilheden, roen og fordybelsen.

  • Huset er på mere end 4.000 kvadratmeter.

  • Skagen Odde Naturcenter har to fastansatte naturvejledere, der driver husets skoletjeneste. 

  • Udover udstillinger rummer bygningen også lokaler, der bruges af firmaer til møder og konferencer..

  • En bestyrelse bestående af, Tue Arvidson, Peter Bøg Pedersen, Brian Henriksen, Britta Huusom og Hans Nielsen arbejder for at gøre huset til et nordisk akademi for kunst og kultur

Themis bruger bæredygtighed som kompas for fremtidens fiskeri

Det er nødvendigt og om ikke andet, rettidig omhu at følge med den grønne omstilling i det omfang, det er muligt, mener det nordjyske rederi med base i Skagen.

SKAGEN: Som en af de større i branchen for pelagisk fiskeri, har man et særligt ansvar for at omstille os i takt med udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeri.

Kontorchef Elizabeth Christoffersen fra fiskerivirksomheden Themis. Foto: Mick Anderson.

Sådan lyder det fra Themis Fiskeri A/S, der har kontor på vestkajen i Skagen Havn. Omdrejningspunktet i firmaet er den 63 meter lange S144 Themis, der er bygget på Karstensens Skibsværft, og som beskæftiger to besætninger på syv mand. Themis’ kvoteandele gør rederiet til et af de 10 største inden for pelagisk fiskeri i Danmark.

– Themis har en over 400 år gammel fiskerihistorie, og derfor føler vi os forpligtet til at være med til at sikre, at der også er fiskeri i fremtiden, siger Elizabeth Christoffersen, der er kontorchef i Themis Fiskeri.

Fra det hyggelige kontor med udsigt til aktiviteterne på Skagen Havn arbejder hun til daglig med alt mellem himmel og jord i det pelagiske rederi. Hun har specielt fokus på at sikre, at rederiets klimaaftryk bliver mindre og mindre i takt med, at det bliver muligt. Eksempelvis har Themis for nyligt installeret solceller med batteri på kontoret.

– Vores historie og størrelse gør, at vi tør lægge hånden på kogepladen. Derfor kæmper vi konstant for at udvikle vores forretning, samtidig med at vi forsøger at minimere vores CO2-aftryk. Vi ser det som en absolut nødvendighed, at disse to ting går hånd i hånd, for at man som pelagisk rederi kan have en relevans i fremtiden, fortæller hun.

Udsigten fra broen på Themis er ikke dårlig, når der fiskes. Foto: Themis.

Selvom det endnu ikke er lovpligtigt, udgiver Themis hvert år en klimarapport, hvor selskabets mål om at blive grønnere er defineret med konkrete mål. 

Rapporten tager udgangspunkt i fem af de 17 FN-verdensmål: 2. Stop sult, 8. Anstændige job og økonomisk vækst, 9. Industri, innovation og infrastruktur, 12. Ansvarligt forbrug og produktion og 14. Livet i havet.

– I 2024 skal vi færdiggøre en længerevarende klimaberegning, som vi laver i samarbejde med FISHFACT. Rapporten inkluderer hele vores fiskeriaktivitet og kommer til at danne grundlag for vores langsigtede mål om at reducere vores klimaaftryk, uddyber Elizabeth Christoffersen.

Grøn omstilling skal ikke være tom snak
Derudover er der blandt andet sat processer i gang for at gennemføre projekter med grøn dieselolie og implementering af fangstdokumentation via kamera.

– I vores rederi er vi 100 procent enige om, at det ikke bare skal være tom snak, når vi som fiskerierhverv vil bidrage til den grønne omstilling. Fisk og proteiner fra fisk bliver mere og mere nødvendige, og derfor skal vi sikre, at vores fiskeri er bæredygtigt. Ellers har vi ikke en fremtid, lyder hendes konklusion.

- Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi - det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige.
Elizabeth Christoffersen
Kontorchef, Themis Fiskeri A/S

Kosteksperternes råd om, at vi alle bør spise mere fisk, går godt i spændt med, at sild og makrel er nogle af de proteiner med mindst CO2 aftryk, så Themis tror på, at forbrugerne i fremtiden vender sig mere og mere mod fisk, fordi det er klimavenligt.

– Så især de unge kunder kommer til at stille større krav til, at fiskene og fiskeprodukterne er fanget og produceret bæredygtigt og ikke sætter store CO2-aftryk. Det er fremtiden, og det er den, vi forsøger at gøre os klar til, siger hun.

Bæredygtighed er ikke kun klima

For Themis er det selvfølgelig rettidig omhu at følge udviklingen tæt, og være investeringsparat når den nye teknologi er klar.

– Men lige så vigtigt er det, at vi er med til at sikre gode sociale forhold for børn og unge i vores lokalsamfund, mens vi styrker vores lokale samarbejdspartnere for sammen at skabe en ny og mere bæredygtig kultur.

Medarbejderne hos Themis er erfarne fiskere med stor anciennitet. Foto: Themis.

Foruden de bæredygtige tiltag er Themis Fiskeri stolt over sin besætning.

– Vi har nogle af de dygtigste fiskere i Danmark. Vi værner om dem, og det resulterer i en meget lille udskiftning i besætningen, og det ser vi som en kæmpe styrke. Themis er på havet så meget som muligt, og det kan vi især takke den arbejdsomme besætning for, lyder det fra en stolt kontorchef.

Og Elizabeth Christoffersen er da også helt sikker på, at hun vil være en del af Themis langt ud i fremtiden.

– Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor alt kan lade sig gøre. Vi er fiskere, vi er stolte af det, og vi er ikke bange for noget. Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi – det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige, slutter Elizabeth Christoffersen. 

Læs mere om Themis Fiskeri A/S her. 

Du kan læse mere om Themis’ klimaarbejde her. 

Om Themis Fiskeri A/S

FAKTABOKS:
- S144 Themis er 63 meter lang. 

⁃ Themis Fiskeri A/S er medlem af brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producent Organisation, i daglig tale DPPO.

-Besætningen er en blanding af Svensk, dansk og færøsk nationalitet

⁃ Themis Fiskeri fanger sild, makrel, brisling og sperling

⁃ Familiefirmaet kan spore sin fiskerihistorie 400 år tilbage i tiden til øen Björkö nord for Gøteborg. I dag bor ejerfamilien Ryberg på øen Rörö.

⁃ Themis Fiskeri A/S blev i 2011 registreret i Danmark. 

- Ejerkredsen består af Björn Ryberg, Anders Ryberg og Sebastian Hansson.

Webbureau ITTP