Forfatter: Charlotte Grøndahl

Serviceteam Skagen - Skagen Havn - STS

Serviceteam Skagen stifter lærlingepris

Prisen uddeles fremover til en lærling, elev eller studerende hvert år til Serviceteam Skagens generalforsamling i maj måned. Med prisen følger en belønning på 5.000 kroner.

SKAGEN: Det skal gøres endnu mere tiltrækkende at uddanne sig i Skagen. Det er tanken bag en ny pris, som Serviceteam Skagen står bag.

Det er bestyrelsen, der har besluttet at uddele en kontant bonus til en kandidat, der er i gang med en uddannelse på en af de knap 50 virksomheder, der udgør medlemsskaren i Serviceteam Skagen. 

Serviceteam Skagen - Peter Møller - Saga Shipping A/S - Formand
Serviceteam Skagen – Peter Møller – Saga Shipping A/S – Formand

– Lærlingeprisen skal bidrage til at sætte fokus på uddannelses- og jobmuligheder i Skagen og dermed bidrage til at tiltrække fremtidens arbejdskraft, fortæller Peter Møller, der er formand for bestyrelsen i Serviceteam Skagen og til dagligt arbejder som CEO i Saga Shipping.

– Det er ingen hemmelighed, at det er svært at få unge mennesker til at gå i lære i Skagen. Derfor ønsker vi at være med til at kaste lyste på de virksomheder og unge mennesker, der gør en ekstra indsats, forklarer han.

Kriterierne for at komme i betragtning til prisen er, at man som elev eller studerende er bosiddende i Skagen, og der lægges i udvælgelsen vægt på et eller flere af følgende kriterier:

  • at man arbejder særlig viljestærk med at opnå en høj faglighed
  • at man har overvundet personlige udfordringer og er kommet i gang med en uddannelse, hvor man klarer sig godt. Altså det at være mønsterbryder
  • at man er tilflytter og i særlig grad har gjort eller gør en indsats for at blive en del af lokalsamfundet i Skagen

Hvert medlem af Serviceteam Skagen kan indstille en eller flere kandidater til prisen med en begrundet indstilling.

I indstillingen kan virksomhederne med fordel berøre et eller flere af følgende emner: Kandidatens faglighed eller dygtighed, engagement og initiativ, samarbejdsevner og sociale kompetencer, betydning for andre (for eksempel studierådsformand, arbejdsmiljørepræsentant etc.), fritidsaktiviteter og engagement i lokalsamfundet (fx medlem eller træner i den lokale klub etc.), personlige kvaliteter – og ikke mindst afsluttende opsummering og begrundelse af, hvorfor kandidaten er særligt kvalificeret.

– Det hele hænger sammen

Prisen er ikke den eneste indsats, erhvervslivet i Skagen har gang i håbet om at tiltrække flere lærlinge, studerende og kvalificeret arbejdskraft til byen.

Som det også er beskrevet i en tidligere artikel her på siden, knokler en arbejdsgruppe under Skagen Kultur- og Fritidscenter i samarbejde med Skagen Erhvervsforening på et storstilet projekt, der ikke bare skaffer de unge tag over hovedet – men også favner de unge efter fyraften.

– De unge er afgørende for Skagens fremtid. Og vi skal som erhverv blive bedre til at tilbyde de unge gode lære- og elevpladser, ellers smutter de sydpå. Det hele hænger sammen – arbejdspladser, boliger og det gode liv i Skagen. Derfor er endnu et tiltag som en lærlingepris et skridt i den rigtige retning, siger Peter Møller.

Deadline 10. februar

Bestyrelsen i Serviceteam Skagen behandler altid indstillinger til foreningens lærlingepris på årets første bestyrelsesmøde i marts måned.

Indstillinger skal derfor via indstillingsskema være Serviceteam Skagens sekretariat i hænde senest den 10. februar.

Herefter samles indstillingerne og sendes til Serviceteam Skagens bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage før årets første bestyrelsesmøde.

Beslutningen om den nye lærlingepris er truffet på seneste bestyrelsesmøde, og prisen uddeles første gang på foreningens generalforsamling i maj måned. 

Indstillinger rettes til Serviceteam Skagens sekretariat:

– Charlotte Grøndahl
– E-mail: chgr@erhvervsservicenord.dk
– Tlf.: 24 29 43 30

Hertil kan spørgsmål også rettes.

Sådan kommer kandidater i betragtning til lærlingeprisen

Prisen uddeles til én lærling/elev/studerende hvert år til Serviceteam Skagens generalforsamling i maj måned. Prisen er på 5.000 kr.

Alle medlemmer af Serviceteam Skagen kan indstille en lærling/elev/studerende til prisen, forudsat at virksomheden er fysisk placeret i Skagen området, eller at virksomhedens aktiviteter er fysisk tilknyttet Skagen Havn.

Desuden er det et krav, at den indstillede lærling/elev/studerende bor i Skagen-området.

Hvem

  • Lærlinge/elever/studerende, der er i lære hos eller har tilknytning til én af Serviceteam Skagens medlemmer under deres uddannelse.

  • Det kan både være lærlinge/elever/studerende på alle former for erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser eller semesterpraktik i forbindelse med bachelor- og kandidatuddannelser.

  • Lærepladsen eller praktikstedet skal være fysisk placeret i Skagen området eller have fysisk ud- gangspunkt på Skagen Havn.

  • Den indstillede lærling/elev/studerende skal bo i Skagen området.

  • Vinderen kan bestå af enkeltpersoner eller af grupper med flere personer, der deler prisen og pengepræmien. Er der tale om grupper med flere personer, skal mindst én fra gruppen bo i Skagen-området.

Uddannelsen må ikke være afsluttet, når prisen modtages.

Hvad

Ved tildeling af prisen lægger bestyrelsen i Serviceteam Skagen vægt på en eller flere af følgende kriterier:

  • arbejder særlig viljestærk med at opnå en høj faglighed.

  • at man har overvundet personlige udfordringer og er kommet i gang med en uddannelse, hvor man klarer sig godt. Altså det at være mønsterbryder.

  • hvis man er tilflytter og i særlig grad, hvis man har gjort eller gør en indsats for at blive en del af lokalsamfundet i Skagen.

Hvert medlem af Serviceteam Skagen kan indstille en eller flere kandidater til prisen med en begrundet indstilling.

Motiveret indstilling

Det er vigtigt for bestyrelsen at få så meget viden om kandidaterne som muligt, derfor kan følgende hovedpunkter med fordel berøres i den motiverede indstilling:

  • Faglig dygtighed

  • Engagement og initiativ

  • Samarbejdsevner og sociale kompetencer

  • Betydning for andre (fx studierådsformand, arbejdsmiljørepræsentant etc.)

  • Fritidsaktiviteter og engagement i lokalsamfundet (fx medlem eller træner i den lokale klub etc.)

  • Personlige kvaliteter

Afsluttende opsummering og begrundelse af, hvorfor kandidaten er særligt kvalificeret

Hvornår

Serviceteam Skagens lærlingepris uddeles hvert år på foreningens generalforsamling i maj måned.

Tidsplan

Bestyrelsen i Serviceteam Skagen behandler altid indstillinger til foreningens lærlingepris på årets første bestyrelsesmøde i marts måned.

Indstillinger skal derfor via indstillingsskema være Serviceteam Skagens sekretariat i hænde senest den 10. februar.

Herefter samles indstillingerne og sendes til Serviceteam Skagens bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage før årets første bestyrelsesmøde.

Seamech leverer teknisk ekspertise på havnene i Skagen og Hirtshals

Når man har de største og mest effektive fiskeskibe og kommercielle fartøjer som vigtigste kunder, skal håndværket være i orden. For tidspresset er der altid. – Men det er også det, der gør det spændende at være medarbejder hos Seamech, lyder det fra chefen.

Tor Pedersen er medejer og daglig leder af Seamech-afdelingen i Skagen. Foto: Mick Anderson.

SKAGEN: Når store fiskeskibe og kommercielle fartøjer lægger til kaj i Skagen og Hirtshals, er der ofte travlt på Seamech’s værksteder.

Virksomheden er specialiseret i alt inden for el og elektronik ombord på skibe – fra radar og radio til avancerede fiskeriinstrumenter og internetforbindelser. 

Medarbejderne hos Seamech arbejder under særlige vilkår, hvor tidspres, moderne teknologi og stor frihed præger dagligdagen. Og netop de teknologiske og tidsmæssige udfordringer er to af faktorerne, der giver medarbejderne hos Seamech spændende arbejdsdage.

– Vi leverer, når kunderne er her

Tor Pedersen, medejer og daglig leder af Seamech i Skagen, forklarer, hvad der gør arbejdet unikt:

– Vi er nødt til at være der, når kunderne er der. Det vil sige, at vi af og til arbejder under et tidspres, når skibene er i havn. Nogle er kun inde i et halvt eller helt døgn, så vi skal være forberedte og klar på de udfordringer, der altid opstår.

Netop det uforudsigelige er en del af charmen ved jobbet, mener Tor.

– Det her job er det, jeg lever og ånder for. Det uforudsigelige er det spændende i det her job, og det sjove er at få kabalen med opgaver og det mandskab, vi har til rådighed, til at gå op.

På havnene arbejder Seamech’s teknikere med noget af det mest avancerede og kostbare udstyr i branchen. Foto: Mick Anderson.

Seamech er et traditionsrigt firma, der i år har 30 års jubilæum. Medarbejderne og virksomheden er specialuddannet til de højeste standarder og for eksempel GMDSS-certificerede til at installere og service nødudstyr. 

Et unikt arbejdsmiljø med frihed og ansvar

På havnene arbejder Seamech’s teknikere med noget af det mest avancerede og kostbare udstyr i branchen. Teknologien ombord hjælper skibene med at navigere sikkert, kommunikere effektivt og drive et effektivt fiskeri. 

Det kræver præcision og ekspertise at levere løsninger, der fungerer perfekt – hver gang.

Seamech skaber rammer, der gør det attraktivt for dygtige teknikere at arbejde i virksomheden. Her er der fokus på både det faglige og det personlige ansvar.

– Hos os får medarbejderne stor frihed under stort ansvar. Det betyder, at de selv kan planlægge og tilpasse arbejdet, så længe de leverer løsninger i topkvalitet. Vi tror på, at den tillid skaber både gode resultater og arbejdsglæde, forklarer Tor Pedersen.

Et håb om flere unge i branchen

Tor Pedersen har også en vision for fremtiden: Han drømmer om, at endnu flere unge får øjnene op for de muligheder, der ligger i den maritime branche.

– Vi har brug for unge, der er teknisk nysgerrige og har ambitioner med deres fag. Den maritime verden kan give en spændende karriere, hvor man arbejder med højteknologiske løsninger og løser opgaver, der gør en konkret forskel for folk på havet. Jeg håber, at flere vil give det her fag en chance – det er et job med masser af udvikling og udfordringer.

Teknologien ombord hjælper skibene med at navigere sikkert, kommunikere effektivt og drive et effektivt fiskeri. Foto: Mick Anderson.

Seamech samarbejder også med lokale uddannelsesinstitutioner for at styrke interessen for de maritime erhverv og give elever mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på havnene.

En karriere for de teknisk nysgerrige

Seamech har afdelinger både i Skagen og Hirtshals. Mens Tor Pedersen leder arbejdet i Skagen, står direktør Mark Christensen i spidsen for afdelingen i Hirtshals. 

Hos Seamech er cheferne også ude på skibene. Her er det direktør Mark Christensen i aktion på HG 265 ‘Asbjørn’ under et stop på havnen i Skagen. Foto: Mick Anderson.

Fælles for begge lokationer er en dygtig stab af teknikere, der brænder for at gøre en forskel for fiskere og sømænd på havet.

For teknikere, der elsker komplekse udfordringer og trives med at arbejde tæt på kunderne, er Seamech et sted, hvor karrieren kan blomstre. Med høj ekspertise, fleksibilitet og fokus på de nyeste teknologier er virksomheden en vigtig aktør i dansk skibsfart og fiskeri.

Læs mere om Seamech og deres arbejde på www.seamech.dk.

Fortsæt læsning

Fortsæt læsning

Nye boformer skal tiltrække og fastholde lærlinge og elever i Skagen

Storstilet projekt med ungdomsboliger og aktivering af unge i by- og klubliv undervejs. – Projektet lever og rykker tættere på opførsel, lyder det fra Klaus Henry Kristoffersen. 

SKAGEN: Udfordringen er tydelig. Der skal tiltrækkes flere unge til Skagen, hvis virksomhederne også i fremtiden skal kunne uddanne det antal lærlinge, de har brug for. 

Sådan lyder det fra formanden for Skagen Kultur- og Fritidscenter, Klaus Henry Kristoffersen.

Klaus Henry Kristoffersen er bestyrelsesformand i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Foto: Mick Anderson.

Hvert år forlader cirka 60 lokale børn folkeskolen i Skagen. Heraf tager godt 20 procent en erhvervsuddannelse – svarende til 13 unge. I Skagen er der i alt 146 lærepladser fordelt på de lokale virksomheder, hvoraf den største tager 15 lærlinge årligt.

– Hvem er der så tilbage til at gå i lære som elektriker, tømrer, detailhandel eller i turist- & servicebranchen? Hvert år bliver der færre børn på årgangene, og som by og erhvervsliv har derfor vi en stor udfordring, udtaler han og fortsætter:

– Konsekvenserne er til at tage og føle på. For uden nye lærlinge og unge tilflyttere til Skagen risikerer byen at miste momentum, og så står en kæderække af kedelig konsekvenser i kø med påvirkning for huspriserne, foreningslivet og livet i byen, mener han. 

– Derfor er vi nødt til at stå sammen om et projekt, der kan tiltrække og fastholde unge mennesker i Skagen. For Selvom Skagen og virksomhederne har en vis x-faktor hos de unge, har vi ikke nok steder, hvor de unge har lyst til og råd til at bo, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Derfor arbejder han og en arbejdsgruppe under Skagen Kultur- og Fritidscenter i samarbejde med  Skagen Erhvervsforening på et storstilet projekt, der ikke bare skaffer de unge tag over hovedet – men også favner de unge efter fyraften.

Helhedsprojekt

Totalt set omfatter projektet både en renovering af Skagen Kultur- og Fritidscenter, etablering af uddannelsesboliger, opførelsen af en ny multihal samt et helt nyt gymnastik- og motorikunivers.

Hver lejlighed får højt til loftet og en hems. Illustration: C.F. Møller Architects.

 

Planen er at opføre ikke mindre end 43 moderne boliger med fokus på fællesskab og direkte adgang til klub- og foreningslivet i byen. Boligerne skal opføres i forbindelse med det nuværende Skagen Kultur- og Fritidscenter og danne en hub for lærlinge og unge mennesker. 

– Vi skal sikre, at de unge mennesker får en god start på deres arbejdsliv under ordnede forhold, hvor de bor og hygger sig sammen med andre unge. Det kommer vi til at tilbyde dem, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Meningen er, at der udover boliger, som de unge har råd til at bo i, også bliver tilknyttet en forstander til stedet. Forstanderen skal sørge for at guide og aktivere de unge, når de har fri fra lære- og arbejdspladserne. 

– Vi vil skabe de bedste rammer for unge mennesker at bo i, samtidigt med at de uddanner sig på landets bedste lærepladser . Det skal starte en god spiral fra bunden af, så det ikke kun er det grå guld, som med tiden bosætter sig og køber huse i Skagen. 

Fokus på fællesskab

Projektet understøttes af Erhvervshus Nord, hvor konsulent Inge Møller Thomsen arbejder hårdt i kulissen på at fundraise og præsentere projektet for de rigtige mennesker og fonde. 

– Skagen har den x-faktor, de unge gerne vil have. I byen er der knap 150 lærepladser men ingen steder, de unge har råd til at bo. Når man skal trække unge mennesker til udefra, er det derfor nødvendigt, at vi løser boligudfordringen først og fremmest. Dernæst at de unge får trygge rammer, hvis vi skal holde på dem under hele deres uddannelse – og bagefter, siger hun. 

Der er desværre eksempler på, at lærlinge og elever har opgivet deres læreplads og er rejst hjem, fordi de enten ikke har haft råd til et sted at bo eller har boet under for dårlige forhold. Nogle er også rejst, fordi de har kedet sig efter fyraften, lyder det fra folkene bag projektet.  

Planerne for projektet er ret omfattende. Illustration: C.F. Møller Architects.

Derfor er der også tænkt fællesskab ind i hele planlægningen af projektet, som arkitektfirmaet C.F. Møller Architects i Aalborg allerede har slået nogle streger til. 

– Projektet indeholder en række mindre enheder, hvor der bliver fælleskøkken for hver otte lejligheder. De unge får adgang til de lokale foreninger, som bogstaveligt talt har aktiviteter lige udenfor deres dør. Derved kan de hurtigt udvide deres netværk i byen. Forstanderen får fokus på det, der sker fra fyraften til næste morgen. Det er nogle af de ting, vi gør for at sikre, at de unge hurtigt føler sig trygge og som en del af et fællesskab, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Det er denne helhedstanke, der adskiller projektet i Skagen fra andre lignende uddannelsesboliger andre steder i landet.

Stor, fælles opgave

Ambitionerne er store, men det er også drastiske skridt, der skal til, hvis ikke en kedelig udvikling i Skagen skal fortsætte, lyder det.

Inge Møller Thomsen er konsulent i Erhvervshus Nord.

– For den enkelte borger i Skagen kan det være et spørgsmål om tid, før priserne på deres huse falder, hvis vi ikke får vendt udviklingen. Det er det, vi er oppe mod, siger Inge Møller Thomsen. 

Derfor arbejdes der hårdt i kulissen for at fundraise et større millionbeløb til opførsel af projektet. 

– Vi har allerede stor opbakning blandt det lokale erhvervsliv og Frederikshavne Kommune. Derudover har vi vakt interesse for projektet hos fonde, som har fået øjnene op for den måde, vi tænker hele vejen rundt om de unge. Der findes nemlig ikke noget magen til i hele Danmark, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Der holdt en række spændende møder, og optimismen er derfor intakt for folkene bag projektet, der arbejder videre i kulissen og løbende præsenterer projektet for fonde og folk med interesse i udvikling af Skagen. Og det bliver taget godt imod, lyder det. 

– Projektet lever i den grad, og vi arbejder hårdt med møder, præsentationer og funding. Det er bare ikke så synligt. I mellemtiden er det derfor afgørende, at klubber, foreninger, borgere og erhvervsliv bakker op om det her, for det er afgørende for udviklingen af vores by. Får vi 40-50 unge til Skagen, vil det gøre en kæmpe forskel for byen og livet i klubber og foreninger – det er der god synergi i, slutter Klaus Henry Kristoffersen.

Billig landstrøm får skibe til at slukke dieselmotorer i havn

Skagen Havn tilbyder landstrøm på fast, lav pris til de skibe og fartøjer, der anløber. Mere grøn strøm på vej.

SKAGEN: Det gør en kæmpe forskel på støjniveau og luftkvalitet, at fiskefartøjer og kommercielle skibe kan koble sig på landstrøm, når de anløber Skagen Havn. Og det er der faktisk også god forretning i.

Willy B. Hansen, havnedirektør Skagen Havn.

For Skagen Havn har lavet et godt tilbud til de skibe, der anløber Danmarks største fiskerihavn: Landstrøm til en fast, lav pris.

– Med en lav pris på landstrøm giver det mening for skibene at koble sig på og slukke for dieselgeneratorerne. Herved opnår vi en stor emissionsbesparelse på CO2 og støj, fortæller Willy B. Hansen, der er havnedirektør på Skagen Havn.

– Det giver ro i maven for både skipperne og os som havn, at de er på landstrøm. Så den med guleroden virker også i den maritime branche, siger han.

Og der bliver snart serveret endnu flere gulerødder på havnen, for yderligere to landstrømsanlæg til hver otte millioner kroner er på vej.

Går stærkt – Skagen Havn med helt i front

Etape 3 af Skagen Havn – det nordlige bassin – er ofte godt belagt med store fiskeskibe, som skal bruge strøm i kortere perioder. Derfor har havnen investeret et nyt og mobilt strømanlæg, der kan give 10 nye udtag for hver 100 meter på kajen. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg North Sea projektetet REDII Ports.

– Det gør det virkelig fleksibelt, at vi kan flytte strømmen derhen, hvor behovet er, og at vi ikke er afhængige af, at skibene skal ligge på bestemte pladser, forklarer Willy B. Hansen.

Det andet anlæg kommer til af fungere ved området omkring FF Skagen og Scandic Pelagic, hvor fiskeskibene ligger og lander deres last. Det kommer fremover til at kunne gøres på landstrøm, og skibene kan slukke for deres motorer imens.

Det nye og 1200 kvadratmeter store havnekontor på Skagen Havn blev taget i brug i november 2023. Foto: Mick Anderson.

Anlægget og teknologien er banebrydende nyt, og der findes kun få andre anlæg i verden – alle udenfor EU. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg Baltic-projektet Blue Supply Chains og cable management-systemet bliver leveret med støtte fra Interreg North Sea-projektet Green Supply Chains.

– Med det nye anlæg kan vi få skibene over på landstrøm, så snart fortøjningerne er klar. Anlægget bliver ret kraftigt, fordi hvert skib skal bruge op til 1,1 MW, og de får derfor behov for opkobling med op til fire 350 amperes kabler, fordi de skal køle på fiskene, indtil de er losset.

Det er altså et kæmpe skridt i den grønne retning, og Skagen Havn bliver foregangshavn for andre industrihavne på den front.

Men ambitionerne er endnu større.

Store investeringer forude

For Skagen Havn har vil være CO2-neutral inden 2030, og det kræver langsigtede og dyre investeringer. Det er nemlig ikke billigt at etablere landstrøm på havnen. Indtil videre har Skagen Havn investeret mere end 26 millioner kroner i projektet.

De nye landstrømanlæg kommer først og fremmest de mere end 5.500 fiskefartøjer og omkring 700 handelsskibe, der anløber havnen om året, til gode.

Med nye landstrømanlæg kan store fiskeskibe og kommercielle skibe slukke dieselmotorerne i havn.  Foto: Mick Anderson.

Derudover arbejder Skagen Havn på landstrøm til de krydstogtskibe, der hvert år bringer omkring 160.000 turister og omsætning til byen. Men der er man oppe i en helt anden skala, forklarer Willy B. Hansen.

– Investeringen alene er på 75 millioner kroner. Forretningsmæssigt hænger en investering i denne størrelsesorden ikke sammen med den mulige indtjening – selv ikke hvis alle krydstogtskibene gik på landstrøm. Derfor søger vi alle afkroge for at finde økonomisk støtte til projektet.

Pengene er ikke den eneste udfordring. For selve infrastrukturen skal også på plads.

– Vi skal bruge 16 megawatt, hvillket Nord Energi Net ikke kan levere på nuværende tidspunkt. Det er en opgave for Nord Energi Net, der har lovet at trække et kabel mere op til Skagen, men det tager tid og er en opgave, vi prøver at løse i samarbejde med flere aktører.

Opgaven haster, for også i krydstogtbranchen har man fokus på at blive mere bæredygtige.

– Landstrøm til krydstogtskibe er en kæmpe opgave, som vi arbejder hårdt på at få løst. Skagen Havn er ambitiøs, og vi ønsker at understøtte en ansvarlig og bæredygtig omstilling. Derfor vil vi gerne investere i projekter, der understøtter vores egen og vores kunders indsats i at fremme den bæredygtige udvikling. Men det her kan vi ikke gøre alene. Der skal også politisk opbakning bag.

Skagen Havn er en populær destination for krydstogtskibe, der skaber omsætning i detailhandlen. Foto: Skagen Havn.

Som en aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn er Skagen Havn dermed sit ansvar bevidst. Det ligger i tråd med Danske Havnes vision om at være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Havnene skal ‘være den grønne forbindelse mellem hav og land’, som der står i visionen.

Fokus på bæredygtighed og samhørighed

Skagen Havn ligger klos op af byen, boliger og butikker. Derfor er man også her bevidst om sit ansvar for at skabe forhold, der tilgodeser både de kommercielle interesser på havnen og hensynet til borgerne i Skagen.

Molerne er i dag et yndet udflugtsmål for lokale og turister, der kan køre helt ud til molehovedet, hvor man kan se aktiviteterne på havnen og nyde udsigten i området.

Det giver god mening for skibene at koble sig på landstrømmen. Foto: Skagen Havn.

Den centrale del af havnen er også under omdannelse, og på området omkring den gamle auktionshal er Motormuseet ved at blive opført, og på den måde får oplevelsesøkonomien også en større rolle på havnen.

— Det er vigtigt for os, at vi har en god relation til den omverden, vi er en del af. Derfor arbejder vi også løbende på vores klimaaftryk og hensynet til borgerne i Skagen. I det daglige arbejder Skagen Havn også med de 17 verdensmål, og helt konkret har vi udvalgt syv, som er i fokus for vores arbejde, siger Willy B. Hansen.

Der er tale om målene 7 – bæredygtig energi, 9 – industri, innovation og infrastruktur, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 12 – ansvarligt forbrug og produktion, 13 – klimaindsats, 14 – livet i havet og 17 – partnerskaber for handling.

Skagen Havn beskæftiger i det daglige knap 25 medarbejdere, der har base på det nye 1200 kvadratmeter store havnekontor, der blev indviet i november 2023.

FAKTA:

  • I 2023 anløb ca. 650 fragtskibe Skagen Havn
  • Næsten 450.000 tons gods blev omsat over kaj i 2023 – en fremgang på næsten 50 procent ift. året før
  • Værdien af de industrifisk, der blev landet i 2023 er mere end fordoblet i 2023 til knap 900 millioner kroner
  • Næsten 100.000 tons sild og makrel til en værdi af 700 millioner kroner blev landet i Skagen Havn i 2023
  • Mængden af konsumfisk har de sidste tre år ligget på omkring 10.000 tons
  • I 2025 er der planlagt 80 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 200.000 gæster
  • I 2026 er der planlagt 99 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 250.000 gæster
  • Havnens areal udgør 1.6 millioner kvadratmeter – heraf udgør landarealerne 835.000 kvadratmeter
  • Kajer i alt: 6,6 km
Havnekontoret på Skagen Havn. Foto: MICK ANDERSON.
Mange tusinde skibe anløber Skagen Havn hvert år. Foto: MICK ANDERSON.
Skibene får tilbudt billig landstrøm og slukker dieselmotorerne, når de er i havn. Foto: MICK ANDERSON.
Krydstogtskibene søger i højere grad til Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.

Specialviden og kompetencer binder Jyske Bank sammen med branchen

De nyrenoverede lokaler understreger, at Jyske Bank er i Skagen for at blive. – Vores greencard er vores kendskab til branchen, lyder det fra Mads Stadum. 

SKAGEN: Hvis man skal være en kompetent, økonomisk partner for den maritime branche, kræver det, at man har viden og indsigt. Og det har de hos Jyske Bank i Skagen. 

– I Jyske Bank har vi nogle af landets førende eksperter på hele 14 specialer. Og i afdelingen i Skagen er vi specialister i fiskeri og følgeerhvervene. Det betyder, at vi altid er opdateret på de sidste nye lovkrav og regler i branchen, fortæller erhvervskundedirektør Mads Stadum, der byder indenfor til kaffe i et lækkert møderum på førstesalen i bankens lokaler midt i Skagen. 

– Som vores kunders erhvervspartnere i den maritime branche er det nødvendigt, at vi kender dem og branchen, så vi kan udfordre dem på strategien og driften. Det gør vi, og vi udfordrer løbende vores kunder, så vi i fællesskab kan skabe resultater og realiserer kundernes mål, uddyber han.

Mads viser rundt i den nyrenoverede afdeling, hvor Jyske Bank har haft til huse i de sidste 40 år.  

Erhvervskundedirektør Mads Stadum og hans Jyske Bank-kollegaer sidder klar med ekspertviden indenfor finansiering af fiskerivirksomheder og følgeerhverv. Foto: Mick Anderson.

De nyindrettede mødelokaler lægger op til gode samtaler i hyggelige omgivelser. For de fleste kunder har været tilknyttet banken i årevis. 

– Vi har en lang fortid i Skagen, og vores eksistensberettigelse er, at vi skal rådgive og investere i vores kunder og fremtiden. Det kræver et meget tæt kendskab til branchen og de særlige forhold, der er gældende for fiskeriet og følgeerhvervene, forklarer Mads Stadum.

Sammen med seks andre kollegaer har han arbejdsplads i Danmarks nordligste Jyske Bank-filial, som nu er moderniseret i en retning, der giver muligheder for bedre møder og rådgivning.

– Som signalværdi om at Jyske Bank bliver i Skagen by har det været et vigtigt element at totalrenovere afdelingen. Jeg ville ikke investere et større beløb, hvis vi var på vej ud af byen, siger Mads Stadum.

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!
Mads Stadum
Erhvervskundedirektør, Jyske Bank

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Selvom Mads Stadum har en lang erfaring med finanser og den finansiering, der er forbundet med fiskeriet, så er der én ting, han aldrig glemmer.

– Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Det råd fik han af sin gamle chef, og det er også den grundtanke, han og de øvrige medarbejdere i filialen arbejder efter.

– Vores greencard er vores kendskab til branchen, der på grund af et utal af faktorer som vejr, kvoter og reguleringer er uforudsigelig. Det gør det spændende at arbejde med. Det hjælper, at vi kender alle de problemer og udfordringer, der følger med at være fisker og arbejde med fiskeri. 

I Jyske Bank holder man gerne møder udenfor traditionel åbningstid. Foto: Mick Anderson.

 

Han nævner de svingende kvoter, der kræver, at fiskerne og banker konstant overvåger markedet og mulighederne. Derudover er særregler, politiske holdninger til fiskeriet og løbende justeringer  af lovgivningen med til at gøre fiskeriet og følgeerhvervene til en dynamisk størrelse. 

– Derfor er det bidende nødvendigt, at vi som finansielle partnere kender vores kunders forretninger og potentialer. Det gør vi, og det er derfor, vi som specialister kan se mulighederne for fiskerne og de virksomheder, der supporterer fiskeriet. 

Det personlige præg

Med nyindretningen af filialen i Skagen glæder Mads Stadum til at tage fat på et efterår med fiskeriet i fokus. Og han glæder sig til at tage mod kunderne til en snak i de nyrenoverede lokaler, når det passer dem. 

– Det er jo ikke som med så mange andre brancher, at man bare kan aftale en fast dato med fiskerne. De er jo på havet, når der er fisk at fange. Det må vi andre så indrette os efter og holde møderne, når de er i land, griner han. 

Det betyder til gengæld, at forholdet mellem kunde og bank bliver tættere, mener han. Til gavn for begge parter.

– Det er den model, der har virket for os og fiskerne og servicevirksomhedere i de sidste 40 år med Jyske Bank i Skagen. Relationerne bliver tættere på den måde, og vi får et indgående kendskab til hinanden og kan med baggrund i vores branchekendskab udfordre kunderne på deres strategi og umiddelbare planer. Det er en fordel for begge parter – de tætte forbindelser giver de bedste resultater, slutter Mads Stadum. 

FAKTA: 

Specialafdelingen, som er dedikeret til fiskeri, er i Hirtshals og Skagen. Her sidder eksperter i økonomi inden for fiskeri klar til at yde specialiseret rådgivning til kunderne. Selv om man ikke har sin gang i det nordjyske, kan man stadig få glæde af specialafdelingernes rådgivning. 

Jyske Bank har specialer indenfor 14 områder: Landbrug, fiskeri, transport, offshore, apoteker, renewable energy, sundhed, uddannelse, energi, large corporates, acquisition finance, erhvervsejendomme, kommuner og regioner, vækstvirksomhed, forsyning og havne. 

Jyske Bank er økonomiske specialister med fokus på fiskeriet og følgeerhvervene. Foto: Mick Anderson.

Webbureau ITTP