MARTEC Skagen får ros af to studerende, som føler sig mødt i øjenhøjde og har fået en undervisning, de kan bruge

Af Marianne Isen
Foto: Thomas Ravn, MARTEC

Juni er eksamenstid på MARTEC i Skagen. En af de studerende kommer med 02 fra folkeskolen og er ordblind. Derfor er det virkelig imponerende, at 27-årige Nick Poulsen Graversen fik 7 i en vigtig eksamen på en videregående uddannelse. Han kan i dag 24.juni kalde sig Fiskeskipper af 1. grad.

”Eksamen gik godt, men jeg går ikke så meget op i karakterer – bare man består”, siger Nick Poulsen Graversen.

Nick mener, at de andre elever og underviserne har en stor del af æren for, at han trives som studerende. Han oplevede for eksempel, at en af underviserne ikke ville give op. Han blev ved og ved med at forklare noget matematik, indtil Nick knækkede koden.

”Det var så fint at opleve, hvordan underviseren troede på, at jeg kunne løse opgaven, hvis jeg fik den forklaret på den rigtige måde.”

Og 50-årige Jeppe Knappe er enig i, at undervisningsmiljøet er i top.

”Man bliver set og kommet i møde, som den man er. Jeg kommer med en baggrund som ingeniør, og jeg har aldrig oplevet et lignende studiemiljø. Det ses også på, at 14 ud af de 16 på holdet gennemfører. Det er et højt tal på en videregående uddannelse”, siger Jeppe Knappe.

Donation til simulatorer

Vi vender tilbage til de to studerende. Inden da skal afdelingschef Jan Jacobsen på banen med en nyhed. Skolen har fået en donation på 3,3 millioner kroner fra Skagen Skibsforsikrings Fond til at indkøbe fire nye simulatorer. Dermed har man 16 simulatorer: to store simulatorer, de fire nye i mellemstørrelse og ti små, som befinder sig i klasseværelset, hvor Nick, Jeppe og de andre, der læser til Sætteskipper, opholder sig.

”Vi bruger simulatorer til at teste og være sikre på, de kan sejle et skib. De skal møde op i simulatoren og vise, at de kan bruge det, de har lært”, forklarer Jan Jacobsen.

Der er mange muligheder for at uddanne sig til navigatører nu om dage, og de tager alle de smarte tekniske løsninger i anvendelse på MARTEC.

Man kan både studere online og ved tilstedeværelse hos MARTEC. Senest er der i foråret installeret special fremstillet og yderst velfungerende lydudstyr og store skærme i et undervisningslokale, så de studerende i Skagen også får mulighed for følge undervisningen fra andre lokationer.

I et andet lokale er en af skolens undervisere i gang med en online-eksamen.  I det hele taget er der fundet løsninger, som gør det muligt at studere i Skagen, selvom man fysisk befinder sig et helt andet sted.

Over 100 års historie

Det er en skole med en lang historie. Skagen Skipperskole blev grundlagt i 1921.

Den nye bygning, der er udformet som stævnen på et skib, blev indviet i 2012.

Det særlige er, at alle studerende kommer med en sømandsbaggrund. På Nick og Jeppes hold har folk blandt andet sejlet ombord på færger eller på et projektskib for unge mennesker. Nick Poulsen Graversen kommer med en baggrund som fisker blandt andet på Sajoni, der er en 28 meter lang dansk rejetrawler med Skagen som hjemhavn.

”Det var min chef og mine kolleger i besætningen, der opfordrede mig til at tage uddannelsen nu, mens jeg har tiden, fordi jeg ikke har familie,” fortæller Nick Poulsen Graversen.

For Jeppe Knappe handler det om at komme ud i verden. Hans sømandsmæssige baggrund er Marinehjemmeværnet og nu satser han på – som han siger- at komme ud på stort vand med store skibe. Han vil være styrmand og hvis muligt avancere til kaptajn på et tankskib.

Eksterne efteruddannelser

MARTEC i Skagen har p.t. 125 studerende heraf er halvdelen tilmeldt som tilstedeværende studerende i Skagen, resten er tilmeldt som onlinestuderende, med fysisk fremmøde når der skal sejles i simulatorerne.

Derudover udbyder man en række eksterne efteruddannelser. Det kan være et radiocertifikatkursus, og som andre læringsmiljøer er radiokurset praksisnær læring med forskellige radioer i et særligt lokale.

”Vi tilbyder virksomhederne forskellige muligheder for at tage de forskellige kurser. Det kan for eksempel være et sikkerhedskursus for et rederi, som afholdes mens skibet er på værft, eller at undervisningen sker ombord på et skib – eller det kan ske på skolen”, fortæller afdelingschef Jan Jacobsen.

I alt er der 12 ansatte, der har deres faste gang i Skagen. Navnet MARTEC Skagen er fra 2017, hvor Skagen Skipperskole blev sammenlagt med MARTEC i Frederikshavn, som var opstået i 2001, da man sammenlagde søfartsskolen og maskinmesterskolen.

Overalt på MARTEC Skagen er der udsigt til havet, fordi skolen er placeret på det yderste kajområde. Indenfor fremstår bygningen her 14 år efter indvielsen fortsat moderne med dens blanding af beton, glas og ikke mindst dens smukke trappe og gulve i træ.

”Vi kan virkelig se, at der er brugt kvalitetsmaterialer”, siger afdelingschef Jan Jacobsen, mens han viser rundt og hen til lokalerne for de to lejere Nordjyllands Fiskeriforening og Skagen Uddannelsescenter.

For skolen er det vigtigt at være en del af lokalsamfundet og samarbejde med erhvervet. Derfor er de med i Serviceteam Skagen ligesom de drøfter fiskeriet med Nordjyllands Fiskeriforening, som i øvrigt er en fusion af fiskeriforeningerne i Skagen og Hirtshals pr 1.4.2026.

Hvad skal AI bruges til?

Det er vigtigt at have kontakten til Det Blå Danmark, så uddannelserne passer til branchens behov- nu og i fremtiden. Herunder at lægge den rette kurs for brug af Kunstig Intelligens. (AI)

”Jeg tror, vi kommer til at have to slags eksaminer i fremtiden. En uden brug af hjælpemidler, hvor vi tester de studerendes færdigheder, og en hvor de skal løse opgaver og kan bruge alle hjælpemidler”.

Sidstnævnte eksamen har sætteskipperholdet netop haft. Jeppe Knappe forklarer, at de i maj skulle planlægge og gennemføre 16 dages sejlads fra Canada over Skagen videre til Estland. Til en mundtlig eksamen, skulle de så redegøre for deres valg og beslutninger.

Jan Jacobsen mener, at AI blandt andet kan bruges af navigatørerne til at sortere data, til at hjælpe dem med at formulere sig på skrift og yde støtte ved ordblindhed.

Hvad fremtiden bringer for MARTEC Skagen er som bekendt svært at spå om. Men det gode studieliv er i hvert fald et indsatsområde- de studerende skal have lyst til at være her i Skagen også når de har fri.

Hos KS Elektro har de en lærling som på mange måder er unik. Hun er tilflytter fra Midtjylland, HTX-student, pige og så har Anna Braad Haugaard har en imponerende høj faglighed

De mødtes på en læreplads-dating i Viborg. Og Daniel Levorsen fra KS Elektro var ikke i tvivl. Han ville gerne ansætte midtjyden Anna Braad Haugaard som lærling, hvis hun var klar til at flytte til Skagen.

Det var hun heldigvis. Så i juli 2025 flyttede hun til Skagen og startede som elektrikerlærling. Et valg som både hun og hendes daglige leder er superglade for.

”Det er fedt at komme ud på et af de kæmpestore skibe og arbejde. Mit arbejde er rigtig spændende, og jeg synes, det er sjovt at fejlfinde og komme med en løsning”, fortæller Anna Braad Haugaard.

”Du udfordrer mig, fordi du spørger ind bag om problemet og vil forstå det hele. Det er så givende for mig som udlært at arbejde med sådan en lærling, siger Daniel Levorsen, der er Annas daglige leder.

KS Elektro værdsætter den 21-årige lærling så højt, at de indstillede Anna Braad Haugaard til Serviceteam Skagens Uddannelsespris.  Den modtog hun torsdag 7.maj på Serviceteam Skagens generalforsamling – med prisen følger 5000 kroner.

” Hun har virkelig fortjent den pris. Hendes faglige niveau er utrolig højt. Hun kan arbejde sammen med alle, hun kan arbejde selvstændigt og leverer altid pålidelige resultater, siger Daniel Levorsen, smiler og tilføjer, at han finder opgaver på højt niveau for fortsat at motivere hende.

Niveauet er meget højt

Anna Braad Haugaard er stolt over prisen og især over motiveringen fra hendes arbejdsgiver, hvor der blandt andet står:

“Anna har fra første dag udvist et bemærkelsesværdigt talent for elektrikerfaget. Hun tilegner sig både teoretisk viden og praktiske færdigheder i et tempo og på et niveau, der ligger langt over det forventelige for en lærling. Hun arbejder yderst selvstændigt, løser fejlfinding effektivt og finder selv gennemarbejdede løsninger, så opgaverne kan afleveres korrekt og rettidigt.”

Hun kigger lidt genert ned, da hun skal svare på, hvor talentet og ansvaret kommer fra.

”Min far. Han gav mig og mine søskende et regnestykke, når vi var ude at køre en tur.

”Hvad er kvadratroden kunne han spørge.”

”Han bad os hjælpe med praktiske ting for eksempel at renovere vores hus, og så har han været selvstændig og ejet en fabrik,” fortæller hun.

Anna Braad Haugaard blev dygtig til matematik og tog en teknisk studentereksamen (HTX) med matematik, kemi og fysik på højeste niveau.

” Vi kan godt mærke, at hun kommer med en boglig baggrund, og der sidder et godt hoved på Anna, siger Diddan Karstensen, HR-chef og lærlingekoordinator for både Karstensens Skibsværft A/S & KS Elektro A/S, og tilføjer, at der er rigtig meget matematik, når man arbejder med el”.

Læreplads er en mulighed

Anna Braad Haugaard trives med “at regne den ud” og løse opgaver i samarbejde med kollegerne. For som hun siger:

” Efter HTX var jeg kørt død i teori og ville tage et sabbatår, før jeg skulle læse videre.”

Men måske skulle hun ikke gå direkte ind på en videregående uddannelse. Et svendebrev som elektriker kan senere føre til Ingeniør- eller Maskinmester-studiet.

Derfor startede Anna Braad Haugaard på Mercantec i Viborg, hvor de blev opfordret til at søge læreplads bredt ud, så hun tog et møde med KS Elektro fra Skagen.

Der blev arrangeret en praktik, hvor Anna kom til Skagen og i løbet af en uge stiftede
bekendtskab med KS Elektro som virksomhed, og hvilke opgaver der ville kunne vente, hvis hun fik læreplads her. Praktikken blev startskuddet til samarbejdet, og Anna tog skridtet og flyttede til Skagen i sommeren 2025.

Med lærlingekontrakten fulgte et sted at bo, som værftet stillede til rådighed for hende og tre andre lærlinge.

” Det var rart for mig at vide, hvor jeg skulle bo, så var der en ting mindre at tænke på, når jeg skulle flytte til en helt ny by og starte på en ny lærlingeplads.”

Skagen som uddannelsessted

Serviceteam Skagen vil med prisen hylde dygtige mennesker under uddannelse i Skagen og sætte fokus på mulighederne for at uddanne sig i Skagen.  Formand for Serviceteam Skagen Peter Møller anser Anna Braad Haugaard for den helt rigtige vinder.

”Det er stærkt at vælge at flytte til Skagen og vælge en uddannelse i en meget mandsdomineret verden, siger Peter Møller og uddyber:

”Fagligheden og hendes væsen gør hende til en værdig vinder af Uddannelsesprisen.  Anna kan måske være med til at tiltrække flere unge mennesker – piger og drenge- til et erhverv som bestemt mangler hænder, siger han.

Anna Braad Haugaard er fra den mindre by Ans, og trives i en stille og rolig by, som Skagen jo er det meste af året.  Om hun bliver boende, når uddannelsen er færdig i 2028, ved hun ikke. Måske. Sikkert er det i hvert fald, at hun som elektriker får mange valgmuligheder. Der er rift om dygtige elektrikere.

Kvinde i en mandeverden

Hendes fornavn vil skille sig ud i ansøgerfeltet. Elektrikerne er for langt størsteparten mænd. Men at hun er kvinde i et mandefag, tænker hun faktisk ikke på. Det er er hun vant til. På HTX var de tre kvinder og 17 mænd.

KS Elektro A/S mener derimod, at hendes personlige mod ved at være kvinde i elektrikerfaget og på et værft, gør hende endnu mere fortjent til Serviceteam Skagens Uddannelsespris og skriver i indstillingen:

”Anna står som et forbillede på, hvordan faglighed, passion og dedikation kan bryde traditionelle forventninger. Hendes engagement er ikke blot inspirerende for andre kvinder, der overvejer en lignende vej, men bidrager også positivt til branchens udvikling og øgede mangfoldighed.”

De nævner også, at hendes tekniske nysgerrighed og videbegærlighed kommer tydeligt til udtryk i hverdagen.

Som denne følgende scene rammer Anna, hende væsen og faglige nysgerrighed ind på fineste vis.

Hun skal fotograferes sammen med Daniel Levorsen. Ombord på et skib. Mens han forklarer, hvordan en installation virker, glemmer hun næsten fotografen. Hun lytter opmærksomt. Interesseret. For der er ny viden at hente. Og det er det vigtigste.

Fakta om Serviceteam Skagens Uddannelsespris

• Prisen uddeles i forbindelse med den årlige generalforsamling
• Medlemmerne fra Serviceteam Skagen kan indstille kandidater ud fra kriterier som:
• At man arbejder særlig viljestærkt med at opnå en høj faglighed.
• At man er tilflytter og i særlig grad har gjort eller gør en indsats for at blive en del af lokalsamfundet i Skagen.
• at man har overvundet personlige udfordringer og er kommet i gang med en uddannelse, hvor man klarer sig godt. Altså det at være mønsterbryder.

Fakta om KS Elektro A/S

KS Elektro har 158 medarbejdere, heraf er 14 lærlinge.

Der er elektrikerlærlinge og elektronikfagtekniker-lærlinge ansat.

Der er pt. kun 3 kvinder i medarbejdergruppen, hvoraf Anna er den ene.

KS Elektro deltager så vidt muligt på lærlingeevents på EUC Nord, Tradium (Randers); AMU Nordjylland (Aalborg) og Mercantec (Viborg)

KS Elektro tager også ret ofte unge i praktik fra andre uddannelsesinstitutioner.

Den nye turistattraktion Oplevelsescenter Maskinrummet planlægger at åbne i slutningen af juni og er i fuld gang med indflytning.

Den er virkelig imponerende. Samlingen. Bygningen. Udsigten. Placeringen.  Det kunne medlemmer af Serviceteam Skagen selv fornemme og opleve, da de var på rundvisning og fik masser af informationer om byggeriet og planerne for Oplevelsescenter Maskinrummet.

De er fuld gang med at flytte ind, og man fornemmer hurtigt, at der bliver helt utrolig mange ting at kigge på og snakke om.

Det kan være den enorme Krupp dieselmotor fra 1926, kaldet Hitlers motor, som blev brugt under OL i 1936 i Berlin til at skaffe strøm.

Eller man kan kigge på de mange slags skilte på væggene, knallerter, modelskibe og redskaber fra traditionelle håndværksfag.

For ikke at nævne de smukke biler, der er placeret på den svævende gangbro mellem de to bygninger og biludstillingen fortsætter videre ind i de lave af de to udstillingsbygninger.

Det er også i denne bygning, hvor der bliver en samling af yderst kostbare tasker, som er henvendt til det kvindelige publikum.

Dermed får deres mænd tid nok til at gå rundt og kigge på motorer heriblandt overvære, når de imponerende motorer bliver startet.

Åbner 26.juni

Skagens nye store turistattraktion Oplevelsescenter Maskinrummet har været tre år undervejs og ejeren Henning Kjeldsen har meldt ud at, at han slår dørene op i uge 26 mere præcist 26.06.26.

Det fortalte projekt- og ejendomschef Morten Kold, der havde sagt ja til at vise hele oplevelsescentret frem, og guidede forsamlingen fra kælderen (der ligger 4 meter under havets overflade) og helt op til øverste etage af den højeste bygning.

Her på 3.sals højde var man i gang med at sætte en lang bardisk op, køkkenet kunne vi også kigge ind i.

For heroppe skal der holdes bryllupper, konferencer, koncerter og mange andre slags arrangementer med mulighed for overnatning på Plesners badehotel, som også ejes af Henning Kjeldsen.

En snak mand til mand

Søger man mod de buede vinduer åbenbarer sig en formidabel udsigt over havnen og byen. Udsigten kan man nyde mange steder, men samtidig er bygningen indvendig med dens vægge belagt med rødlige murstensskaler, mørke marmor- og trægulve skabt til hyggelige samtaler mand og mand imellem med en fadøl i hånden. En pølsevogn bliver der også plads i et af udstillingslokalerne.

Morten Kold, projekt- og ejendomschef, forklarer, at selv om åbningen er fastlagt, så bliver der i hvert fald året udarbejdet videre med de tekniske løsninger for at kunne starte de mange motorer. Publikum får mulighed for at følge arbejdet undervejs og stille spørgsmål til de forskellige motorer. Og som et fun fact oplyses det, at der i et brandsikret område bliver plads til at opbevare 80.000 liter diesel til at hælde på motorerne.

Motorerne skal startes

Ambitionen er at motorerne skal startes på skift, og derfor er der også ifølge Morten Kold installeret et effektivt røggas-system. Røggassen fra motorerne bliver således ledt op i toppen af maskinhallen og ud gennem et ventilationsanlæg og videre ud gennem et hul i fyrtårnet.

Der bliver lys i fyrtårnet, og der er i det hele taget arbejdet med den udvendige belysning blandt andet af de buede store vinduer.

De har en helt særlig grøn farve, som går igen i konstruktionerne i loftet inden døre.   Væggene er malet med en beige farve, som man vil genkende fra Henning Kjeldsens fiskefartøjer. Intet er overladt til tilfældighederne, og byggeriet er skabt af de bedste materialer. Oplevelsescentret skal håndværksmæssigt være i orden.

Tonstunge motorer

Konstruktionen har i øvrigt været en helt usædvanlig ingeniørbedrift. Man har virkelig skulle tænke sig om og beregne, hvordan fundamentet skulle være, når det skal bære de enormt tunge motorer.

Og sådan er der så mange ting at høre om og lade sig imponere af, når man som Serviceteam Skagen fik fornøjelsen af at besøge Oplevelsescenter Maskinrummet.

Hvis du vil vide meget mere om hele byggeriet og Henning Kjeldsens planer, så har TV2 Nord sendt flere afsnit under den fælles titel ”Kjeldsen indtager Skagen”.

Data fra firmaets inspektioner er med til at sikre forskerne på DTU et retvisende billede af fiskebestandene i havene

Når store varepartier som fisk, korn, brændstof eller gødning handles for millionbeløb, spiller SKAW INSPECTION en central rolle. Virksomhedens kerneopgaver er at veje, måle, prøvetage og kontrollere – altid i overensstemmelse med nationale og internationale standarder. Målet er at sikre, at handlen kan foregå på et korrekt og dokumenteret grundlag.

Toni Teju forestår artsfordelingen, som kræver et meget ”trænet øje”. Dette fiskeprodukt skal senere omdannes til et eftertragtet protein i dyrefoder.

Hos de Skagen-baserede virksomheder FF Skagen, Scandic Pelagic og Pelagia Denmark inspicerer SKAW INSPECTION samtlige landinger. Hvert år håndteres hundredtusindvis af tons fisk, der indgår i produktionen af foderproteiner og fødevarer til human ernæring. De betydelige mængder passerer over vægtene under konstant overvågning – både af en inspektør på stedet og via kameraer fra virksomhedens kontrolfaciliteter.

Efter gældende lovgivning skal pelagiske fisk vejes på akkrediterede vægte, og vejningen udføres af et akkrediteret inspektionsorgan. Branchen har desuden valgt at lade kontrollen af artsfordelingen varetage af en uafhængig tredjepart. Samtidig med vejningen gennemføres prøvetagning i henhold til den nationale prøvetagningsplan.

Det samlede datamateriale om artssammensætningen deles med DTU Aqua og indgår i forskningen, som blandt andet danner grundlag for kvoterådgivning.

Brug for anerkendelse

Leverandører og modtagere af usorterede pelagiske fiskearter i Danmark har valgt fuld transparens omkring de data, der indsamles ved landingerne.

Ifølge direktør Cato Brun Christensen får branchen alt for sjældent anerkendelse for det omfattende kontrolarbejde.

”Som repræsentant for en uvildig og akkrediteret inspektionsvirksomhed er jeg fuldt bevidst om, at neutralitet forpligter. Vores rolle er ikke at mene, men at måle, kontrollere og dokumentere – uafhængigt og efter gældende regler.

Netop derfor kan jeg med ro sige, at kontrolsystemet omkring de pelagiske landinger er både omfattende og gennemtænkt. En del er lovpligtigt, men branchen har derudover valgt – og selv finansieret – en række ekstra tiltag for at sikre gennemsigtighed og dokumentation”, siger han og fortsætter:

“Offentligheden har de seneste år set, hvad der sker, når kontrol svigter. I fiskeriet har man valgt en anden vej – med uvildig inspektion, fuld sporbarhed og et system, der flere steder rækker ud over lovens minimumskrav.”

Fire kontorer og historiske rødder

Cato Brun Christensen begyndte i virksomheden i 1997, da den hed Vejer og Måler i Skagen.

”Dengang var brovægten omdrejningspunktet for det meste af arbejdet. I dag er opgaverne langt bredere, og vi arbejder i lige så høj grad ude i felten.”

Med stigende krav til dokumentation, kapacitet og faglighed har virksomheden løbende udviklet organisationen. I 2020 blev det understøttet af opkøbet af inspektionsvirksomheden DANEYE med aktiviteter i Aalborg og Hirtshals. I dag opererer virksomheden fra fire kontorer i Skagen, Hirtshals, Aalborg og Hanstholm.

SKAW INSPECTION har 13 fastansatte medarbejdere – 10 i Skagen og 3 i Aalborg – samt timelønnede medarbejdere i Hirtshals og Hanstholm.

Faget har rødder næsten 350 år tilbage. Allerede i 1683 indførte Christian 5. ordningen med De Kongelige Vejere og Målere for at sikre korrekt mål og vægt i handlen.

”Vi står i forlængelse af De Kongelige Vejere og Målere – og ligesom dengang bliver vi kontrolleret af myndighederne og skal leve op til en lang række krav,” siger direktøren.

Uvildighed er fundamentet

SKAW INSPECTION og DAN EYE er akkrediteret efter den internationale standard ISO/EN 17020, som fastlægger krav til kompetence, kvalitet og uafhængighed i inspektionsarbejde. Overholdelsen kontrolleres årligt af DANAK.

Akkrediteringen er myndighedernes garanti for, at arbejdet udføres professionelt og uvildigt.

”DANAK skal blandt andet sikre, at vi ikke er økonomisk afhængige af én enkelt kunde. Uvildighed er ikke blot et princip – det er fundamentet for vores forretning. Hvis vi ikke kan garantere fuld upartiskhed, har vi ingen forretning”, siger Cato Brun Christensen.

Virksomheden arbejder efter branchens bedste praksis og er godkendt efter internationale standarder.

Internationale godkendelser

Ud over akkrediteringen fra DANAK er SKAW INSPECTION og DAN EYE godkendt af de internationale handelsorganisationer GAFTA og FOSFA. Det dokumenterer, at virksomheden lever op til kravene i den globale handel med korn, foderstoffer samt vegetabilske og animalske olier.

Dermed kan kunder – uanset om de befinder sig i Skagen, Nykøbing Mors, Aberdeen eller Singapore – have tillid til, at deres varer inspiceres og kontrolleres efter internationale standarder.

Som det formuleres i virksomhedens præsentationsmateriale:

”Hos SKAW INSPECTION er vi dine øjne, uanset hvor dine produkter skal hen.”

Cosmin Calagarascu udtager prøver af fiskeolie ombord et tankskib.

Ejerne har skabt en kultur, hvor miljø og sikkerhed går hånd i hånd.

Donsö. En lille ø i den svenske skærgård. Næsten stik vest fra Skagen. Her starter historien i 1958 om et usædvanligt rederi, Terntank, der vil være og allerede er allerlængst fremme, når der tales om brug af grønt miljøvenligt brændstof til deres skibe.

Historien om rederiet Terntank A/S kan fint fortsætte i Skagen- kun en times sejlads i motorbåd fra Donsö. En by på toppen af Europa. Et sted svenske søfolk kender og har kendt gennem historien, og hvorfra der er gode muligheder og rammebetingelser for at drive et rederi.

Derfor har Terntank A/S i dag hovedkontor i Skagen nærmere bestemt i den kendte bygning, Havnemesterboligen på Vestre Strandvej.

Helt i front

Her arbejder den danske CEO Jens P. Buchhave.

” Vi tager nye teknologier i brug, når vi synes, det giver mening ud fra et miljømæssigt fokus- ofte før det bliver et lovkrav, forklarer han om at være first mover i den maritime verden.

”Vi ville for eksempel bevise, at det kunne lade sig gøre at nedbringe vores brændstofforbrug markant på vores nybyggede skibe, forklarer Jens P. Buchhave.

I 2016& 2017 fik Terntank således leveret fire nye skibe, hvor brændstofforbruget var 38 procent lavere, i 2021 & 2022 var der en yderlige 8 procents reduktion på to skibe og på de fem nybygninger, der leveres 2025-2027 forventes en reduktion på yderligere mindst 10 procent.

Det betyder med andre ord, at Terntank på ti år har reduceret brændstofforbruget med over 50 procent. Forklaringen ligger hos ejerne og deres bevæggrunde for at drive rederi.

Denne udvikling er et resultat af en ejerkultur, hvor miljøhensyn og sikkerhed går hånd i hånd. Terntanks ejere har i deres DNA en vilje til både at sikre miljøet, og til at deres skibe skal være så sikre og velfungerende, at de selv ville tage hyre på et af dem.

 Innovation, ansvar og stærke værdier

Hos Terntank er grøn omstilling ikke et projekt – det er en del af virksomhedens identitet. Siden grundlæggelsen på Donsö i 1958 har rederiet været blandt de mest fremsynede aktører i Norden, når det gælder miljøvenlige løsninger og energieffektive skibe. I dag fortsætter historien fra hovedkontoret i Skagen, hvor Terntank driver en moderne og innovativ flåde med et klart mål: at reducere miljøpåvirkningen markant og sætte nye standarder for sikker og bæredygtig skibsfart.

Rødder på Donsö – og stærk tilstedeværelse i Skagen

Terntank er fortsat familieejet af familien Kristensson/Möller fra Donsö, hvor shippingtraditioner står stærkt. Øen huser flere rederier, og fællesskabet mellem familierne har skabt et miljø, hvor innovation og kvalitet er naturlige drivkræfter.

Flåden består p.t af 11 skibe med to nybygninger på vej i 2027.

Der er tale om dobbeltskrogede tank- og kemikalieskibe, som er bygget til at sejle i de nordiske farvande herunder i isfyldte farvande i den baltiske bugt. De har isklasse 1A, som betyder, at de kan sejle igennem tyk is.

Sikkerhed og kvalitet som kerneprincipper

Terntank opererer i en niche, hvor kunderne stiller høje krav til sikkerhed og drift. Skibene må ikke være ældre end 20 år, hvilket er langt under skibenes tekniske levealder.

Terntank sejler blandt andet for nord-europæiske olieselskaber. Skibene sejler ofte mellem terminaler i Sverige, Norge og Finland og så Holland.

Høj fastholdelsesgrad

Rederiet har 250 ansatte til søs og 20 på land, og har en meget høj fastholdelsesrate. Det skyldes blandt andet fokus på arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse. Et eksempel er de overdækkede, opvarmede gangarealer på dækket, der beskytter besætningen mod ekstrem kulde i Østersøen.

Og apropos ansatte. Så har de det godt. Fastholdelsesraten er helt oppe på 99 procent. Det skyldes blandt andet fokus på arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse.

Jens P. Buchhave rejser sig og går hen til en model af skibet TERNFJORD, som befinder sig i mødelokalet i Skagen. Han peger midt på dækket af modellen.

”Når vi sejler i Baltic kan der være minus 25 grader, og dermed virkelig koldt på dækket. Derfor har vi opført en overdækket gang i hele dækkets længde, som bliver varmet af overskudsvarmen fra maskinrummet”. Den beskytter både besætningen og teknisk udstyr mod ekstrem kulde i Østersøen.

Rederiet involverer medarbejderne i nybygningerne, og i det hele taget mærker den danske direktør, at det ligger i Terntankkulturen, at ejerne selv har sejlet.

Det ligger til ejerne at være fremsynede og visionære såsom at forsøge at forudse miljøkrav i hele skibenes levetid, som typisk er 35 år.

Terntank afprøver også miljøvenlige løsninger såsom sejl.

Research og innovation

Terntank arbejder målrettet med forskning og udvikling. Fremtidens skibe får blandt andet installeret sejl for at udnytte vindkraft, baseret på analyser af vindforhold på ruter ud fra Göteborg.

” Tro på det” hedder det i direktør Jens P. Buchhaves præsentationsmateriale omkring research og innovation.

Her vises hvordan fremtidens Tern-skibe får installeret sejl, og hvilken research der ligger bag. Man har undersøgt vindforholdene på fire ruter ud fra Gøteborg. For nuværende har to af de fem nybygninger sejl på, medens de resterende 3 skal have sejl monteret i løbet af 2026-2027.

Præsentationen viser også hvordan man fra 2016 og frem hele tiden tilføjer nye teknologier på det næste skib for at udnytte energien mest effektivt.  Det seneste nye kaldes hybrid-solution plus, hvor der skal kunne anvendes energi ombord i form af LNG, grøn methanol, batterier, landstrøm og vind.

Komite i Danske Rederier

Det er tydeligt at mærke, at Jens P. Buchhave er dybt optaget af teknologiske muligheder. Han sidder også med i den tekniske komité i Danske Rederier, hvor han diskuterer nye løsninger med de øvrige danske rederier.

”Jeg er faktisk uddannet i økonomi men har været i denne branche siden min første ansættelse i Alpha Diesels økonomiafdeling” siger han.

Han har også været ansat i den danske investeringsfond Difko og i det danske rederi Clipper.

Nybygninger fra Kina

Terntank får deres skibe bygget i Kina.

CEO Jens P. Buchhave roser værftet ”China Merchants Jinling Shipyard,” for deres indstilling til skibsbyggeri.

” De har bygget for os siden 2013 og leverer skibe af høj kvalitet. Vi er meget tilfredse med deres arbejde”, forklarer Jens P. Buchhave og tilføjer, at Terntank i starten af samarbejdet brugte tid på at invitere kineserne til Donsö, så de virkelig forstod, hvilket rederi Terntank var, og hvorfor ejerne ønskede den højeste kvalitet.”

Dertil kommer at Kina er meget langt foran Europa digitalt, og derfor kan byde ind med de nyeste løsninger. Kina har udviklet sig helt enormt de seneste år og er et helt andet land, end da Jens P. Buchhave startede med at arbejde derude.

Mærker opbakning

Satsningen på den grønne omstilling har vist sig at være den rette ledetråd blandt andet i forhold til finansiering af de 11 nye skibe, som Terntank har anskaffet sig på ti år.

Udviklingen har været med dem. De er også med, når EU deler midler ud til innovation.

”Vi har nemmere ved at få opbakning til eksempelvis finansieringen, men det gælder også opbakning fra øvrige interessenter, såsom Søfartsstyrelsen og forsikringsselskaber. De forskellige interessenter vil gerne være med på den grønne omstilling oplyser CEO Jens P. Buchhave fra Terntank rederi A/S.

Med et ekstra spor på en 2+1 vej mellem Ålbæk og Skagen vil sikkerheden i trafikken stige, og udrykningsfartøjer kan komme hurtigere frem

Om fire år i slutningen af 2029 vil den nye vej med tre spor mellem Ålbæk og Skagen være klar til ibrugtagning.

Det fortalte projektleder Kim Jensen fra Vejdirektoratet på et informationsmøde 4.december 2025 på feriecentret Skagen Strand.

( Se præsentationen her)

Oplysningen om 2+1 vejens ibrugtagning glæder CEO Johannes Palsson, der står i spidsen for de to store virksomheder FF Skagen og Skagen Pelagic, som har meget tung trafik til og fra Skagen.

”Vi er superglade for, at vi er nået i mål med projektet, som især vores tidligere bestyrelsesformand Jens Borup har kæmpet for i adskillige år, siger Johannes Palsson.

Vejen mellem Ålbæk og Skagen udbygges på to strækninger på i alt 12 km. Den ene strækning går fra Hirtshalsvej til Hulsig og den anden strækning fra Hulsig Hede nord til Flagbakkevej. De sidste cirka fem kilometer hen over Hulsig Hede består allerede af en 2+1 vej.

For erhvervslivet i Skagen handler det først og fremmest om sikkerhed.

”Færdselssikkerheden vil stige på strækningen, og det vil gavne os alle, der kører til og fra Skagen, forklarer Johannes Palsson og uddyber:

”Om året kører 2500-3000 lastbiler til vores virksomheder for at servicere os, og for dem bliver det nu også mere sikkert at køre ind og ud af Skagen.”

Ingen trafikulykker på 2+1

Jerns Borup var i øvrigt til stede på borgermødet, og gjorde opmærksom på, at trafiksikkerheden var blevet undersøgt af Vejdirektoratet i en fem-årige periode fra 2015 til og med 2019.

”VVM-undersøgelsen viste, at der var 18 på trafikulykker på strækningen mellem Aalbæk og Skagen og ingen af dem var på 2+1- strækningen”, oplyste Jens Borup.

Til denne artikel uddyber Jens Borup, at det daværende Skagen Byråd indgik en aftale med Nordjyllands Amt om en opgradering af infra-strukturen, fordi Skagen Havn stod foran flere udvidelser. Skagen Kommune finansierede således Bøjlevejen i Skagen, og amtet ville finansiere 2+1 vejen fra Ålbæk til Skagen.

Den første strækning 2+1 vej på cirka fem kilometer hen over Hulsig Hede stod færdig i 2006.

” Men så blev amtet nedlagt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Vejdirektoratet overtog strækningen, og det blev besluttet at droppe aftalen og bruge de afsatte midler til et projekt ved Køge-Bugt-motorvejen”, forklarer Jens Borup.

Han fortsatte med at kæmpe for projektet, som altså ender med at være næsten 30 år undervejs, når 2+1 vejen er helt færdig i 2030.

Styrker fremkommeligheden

Der kan også blive brug for hurtig udrykning til brande og ulykker. Vejdirektoratet nævner specifik fremkommelighed for udrykningskøretøjer, som et argument for at udvide vejen.

Et argument Johannes Palsson også nævner. Især i sommerhalvåret er der tæt trafik på vejen mellem Ålbæk og Skagen, og med det nye et ekstra spor, vil udrykningskøretøjer nemmere kunne komme forbi.

Man kan desuden indimellem komme til at ligge bag et langsomt kørende køretøj, og den nye 2+1 vej giver bedre og mere sikre overhalingsmuligheder, og dermed sikre både fremkommeligheden og færdselssikkerheden.

Erhvervslivet i Skagen har desuden behov for rettidige leverancer til deres kunder syd for den danske grænse.

Det gælder alle, men specifikt for den del af fiskeindustrien, der leverer friske fisk til markederne rundt om i Europa.

Hvis lastbilerne med fisk forsinkes på grund af langsom trafik – især i sommerperioden – risikerer virksomhederne at misse indleveringsdeadlines til samlecentralerne i Padborg.

Dette kan betyde, at fiskene forældes med op til et døgn, hvilket reducerer kvaliteten og markedsværdien væsentligt.

Ny støjskærm på 1,4 kilometer

Selvom Johannes Palsson på vegne af erhvervslivet virkelig glæder sig over at vejudvidelsen bliver en realitet, så forstår han godt, de protester, der har været mod 2+1 udvidelsen fra de husejere, der ligger tættest på vejen

I sommerhusområdet lige nord for rundkørslen i Ålbæk frygter man for støjgener, hvilket flere gav udtryk for på Vejdirektoratets borgermøde 4.december.

Deres indvendinger er blevet imødekommet med opførelsen af en 4 meter høj støjskærm på den østlige side af vejen, hvor sommerhusområdet ligger.

” For at forhindre støjgener fra vejen er det en god løsning med den planlagte støjskærm, de første 1,4 km fra rundkørslen, siger Johannes Palsson.

Anlægget af den nye 2+1 vej starter i 2. kvartal 2028, forventes af tages i brug i 2. halvår af 2029 og være helt færdig i 2030. Projektet er finansieret af staten.

Lang historie – kort fortalt

2002: Nordjyllands Amt færdiggør VVM-redegørelse for vejudvidelsen af de 17 km mellem Ålbæk og Skagen.

2006: Strækningen hen over Hulsig Hede som 2+1 vej tages i brug.

2007: I forbindelse med Strukturreformen (kommunalreformen) overgår Rute 40 mellem Frederikshavn og Skagen fra amtsvej til statsvej. 2+1 vejprojektet stoppes, pengene som var sat af til projektet blev flyttet til et motorvejsprojekt i Køge Bugt.

2015: Jens Borup, bestyrelsesformand i FF Skagen, kontakter transportminister Hans Chr. Schmidt og får foretræde for transportudvalget. Her argumenterer han for at projektet skal færdiggøres blandt andet med henvisning til at Skagen Havns udvidelser og heraf øget trafik.

November 2018: Regeringen (V, LA, K) og DF indgår finanslovsaftale for 2019, hvor det besluttes at gennemføre en ny VVM-undersøgelse af en udbygning af strækningen Ålbæk–Skagen til 2+1-vej.

December 2020: VVM-Undersøgelsen konkluderer at der er behov for udbygning vejen mellem Aalbæk og Skagen ikke mindst set i lyset af trafiksikkerheden. I perioden fra januar 2015 til årsskiftet 2019/20 var der således 18 trafikulykker (heraf fire med personskade) på strækningen med almindelig landevej og ingen ulykker på 2+1 strækningen.

Maj 2022: Udvidelsen vedtages af Folketinget som del af infrastrukturplan 2025

2022-2025 Da vejen går gennem Natura 2000 område, skal udvidelsen godkendes i EU.

25. april 2025 – EU godkender projektet.

16.juni 2025:  Projektet træder endelig i kraft.

2.kvartal 2028: Anlægsarbejdet starter

Ultimo 2029: 2+1 vejen er klar til ibrugtagning.

Udvidelsens budget for de cirka 12 km er 220 millioner kroner. Vejprojektet betales af staten.

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/aalbaek-skagen/dokumenter