Billig landstrøm får skibe til at slukke dieselmotorer i havn

Skagen Havn tilbyder landstrøm på fast, lav pris til de skibe og fartøjer, der anløber. Mere grøn strøm på vej.

SKAGEN: Det gør en kæmpe forskel på støjniveau og luftkvalitet, at fiskefartøjer og kommercielle skibe kan koble sig på landstrøm, når de anløber Skagen Havn. Og det er der faktisk også god forretning i.

Willy B. Hansen, havnedirektør Skagen Havn.

For Skagen Havn har lavet et godt tilbud til de skibe, der anløber Danmarks største fiskerihavn: Landstrøm til en fast, lav pris.

– Med en lav pris på landstrøm giver det mening for skibene at koble sig på og slukke for dieselgeneratorerne. Herved opnår vi en stor emissionsbesparelse på CO2 og støj, fortæller Willy B. Hansen, der er havnedirektør på Skagen Havn.

– Det giver ro i maven for både skipperne og os som havn, at de er på landstrøm. Så den med guleroden virker også i den maritime branche, siger han.

Og der bliver snart serveret endnu flere gulerødder på havnen, for yderligere to landstrømsanlæg til hver otte millioner kroner er på vej.

Går stærkt – Skagen Havn med helt i front

Etape 3 af Skagen Havn – det nordlige bassin – er ofte godt belagt med store fiskeskibe, som skal bruge strøm i kortere perioder. Derfor har havnen investeret et nyt og mobilt strømanlæg, der kan give 10 nye udtag for hver 100 meter på kajen. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg North Sea projektetet REDII Ports.

– Det gør det virkelig fleksibelt, at vi kan flytte strømmen derhen, hvor behovet er, og at vi ikke er afhængige af, at skibene skal ligge på bestemte pladser, forklarer Willy B. Hansen.

Det andet anlæg kommer til af fungere ved området omkring FF Skagen og Scandic Pelagic, hvor fiskeskibene ligger og lander deres last. Det kommer fremover til at kunne gøres på landstrøm, og skibene kan slukke for deres motorer imens.

Det nye og 1200 kvadratmeter store havnekontor på Skagen Havn blev taget i brug i november 2023. Foto: Mick Anderson.

Anlægget og teknologien er banebrydende nyt, og der findes kun få andre anlæg i verden – alle udenfor EU. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg Baltic-projektet Blue Supply Chains og cable management-systemet bliver leveret med støtte fra Interreg North Sea-projektet Green Supply Chains.

– Med det nye anlæg kan vi få skibene over på landstrøm, så snart fortøjningerne er klar. Anlægget bliver ret kraftigt, fordi hvert skib skal bruge op til 1,1 MW, og de får derfor behov for opkobling med op til fire 350 amperes kabler, fordi de skal køle på fiskene, indtil de er losset.

Det er altså et kæmpe skridt i den grønne retning, og Skagen Havn bliver foregangshavn for andre industrihavne på den front.

Men ambitionerne er endnu større.

Store investeringer forude

For Skagen Havn har vil være CO2-neutral inden 2030, og det kræver langsigtede og dyre investeringer. Det er nemlig ikke billigt at etablere landstrøm på havnen. Indtil videre har Skagen Havn investeret mere end 26 millioner kroner i projektet.

De nye landstrømanlæg kommer først og fremmest de mere end 5.500 fiskefartøjer og omkring 700 handelsskibe, der anløber havnen om året, til gode.

Med nye landstrømanlæg kan store fiskeskibe og kommercielle skibe slukke dieselmotorerne i havn.  Foto: Mick Anderson.

Derudover arbejder Skagen Havn på landstrøm til de krydstogtskibe, der hvert år bringer omkring 160.000 turister og omsætning til byen. Men der er man oppe i en helt anden skala, forklarer Willy B. Hansen.

– Investeringen alene er på 75 millioner kroner. Forretningsmæssigt hænger en investering i denne størrelsesorden ikke sammen med den mulige indtjening – selv ikke hvis alle krydstogtskibene gik på landstrøm. Derfor søger vi alle afkroge for at finde økonomisk støtte til projektet.

Pengene er ikke den eneste udfordring. For selve infrastrukturen skal også på plads.

– Vi skal bruge 16 megawatt, hvillket Nord Energi Net ikke kan levere på nuværende tidspunkt. Det er en opgave for Nord Energi Net, der har lovet at trække et kabel mere op til Skagen, men det tager tid og er en opgave, vi prøver at løse i samarbejde med flere aktører.

Opgaven haster, for også i krydstogtbranchen har man fokus på at blive mere bæredygtige.

– Landstrøm til krydstogtskibe er en kæmpe opgave, som vi arbejder hårdt på at få løst. Skagen Havn er ambitiøs, og vi ønsker at understøtte en ansvarlig og bæredygtig omstilling. Derfor vil vi gerne investere i projekter, der understøtter vores egen og vores kunders indsats i at fremme den bæredygtige udvikling. Men det her kan vi ikke gøre alene. Der skal også politisk opbakning bag.

Skagen Havn er en populær destination for krydstogtskibe, der skaber omsætning i detailhandlen. Foto: Skagen Havn.

Som en aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn er Skagen Havn dermed sit ansvar bevidst. Det ligger i tråd med Danske Havnes vision om at være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Havnene skal ‘være den grønne forbindelse mellem hav og land’, som der står i visionen.

Fokus på bæredygtighed og samhørighed

Skagen Havn ligger klos op af byen, boliger og butikker. Derfor er man også her bevidst om sit ansvar for at skabe forhold, der tilgodeser både de kommercielle interesser på havnen og hensynet til borgerne i Skagen.

Molerne er i dag et yndet udflugtsmål for lokale og turister, der kan køre helt ud til molehovedet, hvor man kan se aktiviteterne på havnen og nyde udsigten i området.

Det giver god mening for skibene at koble sig på landstrømmen. Foto: Skagen Havn.

Den centrale del af havnen er også under omdannelse, og på området omkring den gamle auktionshal er Motormuseet ved at blive opført, og på den måde får oplevelsesøkonomien også en større rolle på havnen.

— Det er vigtigt for os, at vi har en god relation til den omverden, vi er en del af. Derfor arbejder vi også løbende på vores klimaaftryk og hensynet til borgerne i Skagen. I det daglige arbejder Skagen Havn også med de 17 verdensmål, og helt konkret har vi udvalgt syv, som er i fokus for vores arbejde, siger Willy B. Hansen.

Der er tale om målene 7 – bæredygtig energi, 9 – industri, innovation og infrastruktur, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 12 – ansvarligt forbrug og produktion, 13 – klimaindsats, 14 – livet i havet og 17 – partnerskaber for handling.

Skagen Havn beskæftiger i det daglige knap 25 medarbejdere, der har base på det nye 1200 kvadratmeter store havnekontor, der blev indviet i november 2023.

FAKTA:

  • I 2023 anløb ca. 650 fragtskibe Skagen Havn
  • Næsten 450.000 tons gods blev omsat over kaj i 2023 – en fremgang på næsten 50 procent ift. året før
  • Værdien af de industrifisk, der blev landet i 2023 er mere end fordoblet i 2023 til knap 900 millioner kroner
  • Næsten 100.000 tons sild og makrel til en værdi af 700 millioner kroner blev landet i Skagen Havn i 2023
  • Mængden af konsumfisk har de sidste tre år ligget på omkring 10.000 tons
  • I 2025 er der planlagt 80 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 200.000 gæster
  • I 2026 er der planlagt 99 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 250.000 gæster
  • Havnens areal udgør 1.6 millioner kvadratmeter – heraf udgør landarealerne 835.000 kvadratmeter
  • Kajer i alt: 6,6 km
Havnekontoret på Skagen Havn. Foto: MICK ANDERSON.
Mange tusinde skibe anløber Skagen Havn hvert år. Foto: MICK ANDERSON.
Skibene får tilbudt billig landstrøm og slukker dieselmotorerne, når de er i havn. Foto: MICK ANDERSON.
Krydstogtskibene søger i højere grad til Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.

Specialviden og kompetencer binder Jyske Bank sammen med branchen

De nyrenoverede lokaler understreger, at Jyske Bank er i Skagen for at blive. – Vores greencard er vores kendskab til branchen, lyder det fra Mads Stadum. 

SKAGEN: Hvis man skal være en kompetent, økonomisk partner for den maritime branche, kræver det, at man har viden og indsigt. Og det har de hos Jyske Bank i Skagen. 

– I Jyske Bank har vi nogle af landets førende eksperter på hele 14 specialer. Og i afdelingen i Skagen er vi specialister i fiskeri og følgeerhvervene. Det betyder, at vi altid er opdateret på de sidste nye lovkrav og regler i branchen, fortæller erhvervskundedirektør Mads Stadum, der byder indenfor til kaffe i et lækkert møderum på førstesalen i bankens lokaler midt i Skagen. 

– Som vores kunders erhvervspartnere i den maritime branche er det nødvendigt, at vi kender dem og branchen, så vi kan udfordre dem på strategien og driften. Det gør vi, og vi udfordrer løbende vores kunder, så vi i fællesskab kan skabe resultater og realiserer kundernes mål, uddyber han.

Mads viser rundt i den nyrenoverede afdeling, hvor Jyske Bank har haft til huse i de sidste 40 år.  

Erhvervskundedirektør Mads Stadum og hans Jyske Bank-kollegaer sidder klar med ekspertviden indenfor finansiering af fiskerivirksomheder og følgeerhverv. Foto: Mick Anderson.

De nyindrettede mødelokaler lægger op til gode samtaler i hyggelige omgivelser. For de fleste kunder har været tilknyttet banken i årevis. 

– Vi har en lang fortid i Skagen, og vores eksistensberettigelse er, at vi skal rådgive og investere i vores kunder og fremtiden. Det kræver et meget tæt kendskab til branchen og de særlige forhold, der er gældende for fiskeriet og følgeerhvervene, forklarer Mads Stadum.

Sammen med seks andre kollegaer har han arbejdsplads i Danmarks nordligste Jyske Bank-filial, som nu er moderniseret i en retning, der giver muligheder for bedre møder og rådgivning.

– Som signalværdi om at Jyske Bank bliver i Skagen by har det været et vigtigt element at totalrenovere afdelingen. Jeg ville ikke investere et større beløb, hvis vi var på vej ud af byen, siger Mads Stadum.

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!
Mads Stadum
Erhvervskundedirektør, Jyske Bank

Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Selvom Mads Stadum har en lang erfaring med finanser og den finansiering, der er forbundet med fiskeriet, så er der én ting, han aldrig glemmer.

– Man kan ikke sætte fiskeriet i et Excel-ark!

Det råd fik han af sin gamle chef, og det er også den grundtanke, han og de øvrige medarbejdere i filialen arbejder efter.

– Vores greencard er vores kendskab til branchen, der på grund af et utal af faktorer som vejr, kvoter og reguleringer er uforudsigelig. Det gør det spændende at arbejde med. Det hjælper, at vi kender alle de problemer og udfordringer, der følger med at være fisker og arbejde med fiskeri. 

I Jyske Bank holder man gerne møder udenfor traditionel åbningstid. Foto: Mick Anderson.

 

Han nævner de svingende kvoter, der kræver, at fiskerne og banker konstant overvåger markedet og mulighederne. Derudover er særregler, politiske holdninger til fiskeriet og løbende justeringer  af lovgivningen med til at gøre fiskeriet og følgeerhvervene til en dynamisk størrelse. 

– Derfor er det bidende nødvendigt, at vi som finansielle partnere kender vores kunders forretninger og potentialer. Det gør vi, og det er derfor, vi som specialister kan se mulighederne for fiskerne og de virksomheder, der supporterer fiskeriet. 

Det personlige præg

Med nyindretningen af filialen i Skagen glæder Mads Stadum til at tage fat på et efterår med fiskeriet i fokus. Og han glæder sig til at tage mod kunderne til en snak i de nyrenoverede lokaler, når det passer dem. 

– Det er jo ikke som med så mange andre brancher, at man bare kan aftale en fast dato med fiskerne. De er jo på havet, når der er fisk at fange. Det må vi andre så indrette os efter og holde møderne, når de er i land, griner han. 

Det betyder til gengæld, at forholdet mellem kunde og bank bliver tættere, mener han. Til gavn for begge parter.

– Det er den model, der har virket for os og fiskerne og servicevirksomhedere i de sidste 40 år med Jyske Bank i Skagen. Relationerne bliver tættere på den måde, og vi får et indgående kendskab til hinanden og kan med baggrund i vores branchekendskab udfordre kunderne på deres strategi og umiddelbare planer. Det er en fordel for begge parter – de tætte forbindelser giver de bedste resultater, slutter Mads Stadum. 

FAKTA: 

Specialafdelingen, som er dedikeret til fiskeri, er i Hirtshals og Skagen. Her sidder eksperter i økonomi inden for fiskeri klar til at yde specialiseret rådgivning til kunderne. Selv om man ikke har sin gang i det nordjyske, kan man stadig få glæde af specialafdelingernes rådgivning. 

Jyske Bank har specialer indenfor 14 områder: Landbrug, fiskeri, transport, offshore, apoteker, renewable energy, sundhed, uddannelse, energi, large corporates, acquisition finance, erhvervsejendomme, kommuner og regioner, vækstvirksomhed, forsyning og havne. 

Jyske Bank er økonomiske specialister med fokus på fiskeriet og følgeerhvervene. Foto: Mick Anderson.

Skagen Odde Naturcenter vil være akademi for kunst og kultur

Hvis det står til ejer Hans Nielsen, skal den Utzon-tegnede bygning fremover rumme et efteruddannelsescenter for nordiske studerende. 

SKAGEN: En flok turister mødes på p-pladsen ved Batterivej. Naturvejlederen fra Skagen Odde Naturcenter instrurerer både børn og voksne i at få øje på de gyldne harpiksstykker i vandkanten. 

Kort efter går ravjagten i gang i blæsevejret på nordstranden. 

– Det er det, der var hele udgangspunktet for Skagen Odde Naturcenter. At lære folk om den smukke natur vi har omkring os, fortæller Hans Nielsen, der har ejet de ikoniske bygninger siden 2003. 

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.
Ravjagten er sat ind på nordstranden. Foto: Mick Anderson.

Mens turisterne går med blikket stift rettet mod sandet, byder Hans Nielsen velkommen på naturcenteret, der ligger helt ude i klitterne med udsigt til et blæsende Vesterhav.

Øl blev til Utzon

Før han blev ejer af de store, flotte bygninger i klitterne, solgte Hans Nielsen øl. Mange øl. 

– Dengang i 80’erne og 90’erne røg der mange Hof over disken på de mange små værtshuse i byen, der skænkede øl til besætningerne på de hundredevis af fiskekuttere, der kunne ligge i havnen. Og på Skansen røg der 3-400 kasser øl over baren – om ugen. Det var noget ved, griner Hans Nielsen. 

Hans Nielsen drømmer om, at Skagen Odde Naturcenter fremover kommer til at danne ramme for efteruddannelse i kunst og kultur. Foto: Mick Anderson.
Hans Nielsen drømmer om at give nyt liv til Jørn Utzons fantastiske bygning på Skagen Odde. Foto: Mick Anderson.

Ølsalget gav Hans mulighed for at købe den gamle Falck-station sidst i 80’erne, hvor han indrettede motel. Sidenhen blev han også ejer af Højengran i Gl. Skagen, hvor planen var at lave et kur og helsecenter. Men inden han nåede så langt, solgte han Højengran og købte de ikoniske bygninger for 21 år siden. 

– Min plan var at lave skiftende udstillinger i de her fantastiske bygninger og gøre både skagboerne og turisterne klogere på sand, vand, vind og lys – og den fantastiske natur, der omgiver os. Det er lykkedes. Men nu vil vi noget andet. 

Nyt liv til Utzons bygning

Skagen Odde Naturcenter er tegnet af arkitekt Jørn Utzon i 1989 og opført under ledelse af Jan Utzon i 1999-2000. 

En fire meter høj mur omkranser bygninger, der omfatter mere end 4.000 kvadratmeter. Utzons idé var, at huset skulle vokse ud af naturen og være et svar på stedets ånd.

– Det er de rammer, vi går i til dagligt, og dem, synes jeg, bør komme endnu flere til gode. Kunst og kultur hænger sammen med naturen. Og der findes ingen smukkere steder i Danmark, hvor de tre ting hænger bedre sammen end her, siger Hans Nielsen om sine fremtidsplaner.

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.

Planer, hvor Utzons fantastiske bygninger kommer til at danne ramme om et nordisk akademi for kunst og kultur. 

– Tanken er at få en uddannelsesinstitution til Skagen, som samtidigt kan være et udstillingsforum for de her unge studerende fra hele Norden. Det er der synergi i.  

Han har allerede nedsat en bestyrelse, der skal få planerne gennemført i samarbejde med fonde og uddannelsesinstitutioner. 

Det er et langt, sejt træk, der foregår i baggrunden, mens dagligdagen på naturcenteret går videre med opsætning af udstillinger, møder og konferencer og ikke mindst en aktiv skoletjeneste, der holder stedets to naturvejledere i gang. 

Alle kender Skagen! 

For gruppen af ravjægere er vendt tilbage fra Nordstranden. Forblæste og med vind i kinderne og et smil på læben. Der er gevinst, og en lille pige fra Sjælland har fundet en pæn klump rav. 

20240718, Skagen, Danmark: SKAGEN ODDE NATURCENTER - ejeren Hans Nielsen har en drøm om at gøre Skagen Odde Naturcenter til et nordisk akademi for kunst og kultur. FOTO: Mick Anderson.
Der er gevinst! En stor klump rav fundet et godt stykke fra vandkanten. Foto: Mick Anderson

 

Ravklumpen bliver pudset op på naturcenterets værksted og gjort klar til at blive brugt som et smykke. 

– Det er da hyggeligt, at de har fået en oplevelse i naturen og lidt rav med hjem. Nu kan de så hygge sig her i huset og se udstillingerne. Men tænk, hvis vi fremover kunne bruge huset til uddannelse og kunst – det er der perspektiv i, lyder det med begejstring fra Hans Nielsen. 

Han lyser helt op, når han fortæller om drømmene om at skabe nyt liv i bygningerne med unge studerende, der får undervisning i kunst og kultur – og forhåbentligt bosætter sig i Skagen på sigt.

Men indtil planerne om et nordisk akademi for kunst og kultur bliver en realitet fortsætter Skagen Odde Naturcenter med at fortælle de gode historier. 

Hans Nielsen viser begejstret rundt i de mange, fine rum. På væggene hænger lige nu kunst i den ene fløj og i en anden er der fokus på energi og nedbringning af vores CO2-udledning. 

Udenfor sidder nogle turister og nyder kaffe i en solrig og vindfattig hyggekrog i gårdhaven. 

Og selvom stedet nu har levet et stille liv i mere end 20 år, drømmer ejeren om, at ambitionerne om et kunst og kulturcenter kan give stedet en saltvandsindsprøjtning af de helt store. 

– Alle kender Skagen, og det er helt naturligt at bruge huset som inspiration for de studerende, der kan bruge stedet som et levende værksted og udstillingsrum. Det er da oplagt, lyder det fra Hans Nielsen.

FAKTA: 

  • Skagen Odde Naturcenter er tegnet af Jørn Utzon i 1989.

  • Huset blev opført af hans søn, Jan Utzon, 10 år senere i 1999-2000.

  • Utzon ville bygge et hus for stilheden, roen og fordybelsen.

  • Huset er på mere end 4.000 kvadratmeter.

  • Skagen Odde Naturcenter har to fastansatte naturvejledere, der driver husets skoletjeneste. 

  • Udover udstillinger rummer bygningen også lokaler, der bruges af firmaer til møder og konferencer..

  • En bestyrelse bestående af, Tue Arvidson, Peter Bøg Pedersen, Brian Henriksen, Britta Huusom og Hans Nielsen arbejder for at gøre huset til et nordisk akademi for kunst og kultur

Themis bruger bæredygtighed som kompas for fremtidens fiskeri

Det er nødvendigt og om ikke andet, rettidig omhu at følge med den grønne omstilling i det omfang, det er muligt, mener det nordjyske rederi med base i Skagen.

SKAGEN: Som en af de større i branchen for pelagisk fiskeri, har man et særligt ansvar for at omstille os i takt med udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeri.

Kontorchef Elizabeth Christoffersen fra fiskerivirksomheden Themis. Foto: Mick Anderson.

Sådan lyder det fra Themis Fiskeri A/S, der har kontor på vestkajen i Skagen Havn. Omdrejningspunktet i firmaet er den 63 meter lange S144 Themis, der er bygget på Karstensens Skibsværft, og som beskæftiger to besætninger på syv mand. Themis’ kvoteandele gør rederiet til et af de 10 største inden for pelagisk fiskeri i Danmark.

– Themis har en over 400 år gammel fiskerihistorie, og derfor føler vi os forpligtet til at være med til at sikre, at der også er fiskeri i fremtiden, siger Elizabeth Christoffersen, der er kontorchef i Themis Fiskeri.

Fra det hyggelige kontor med udsigt til aktiviteterne på Skagen Havn arbejder hun til daglig med alt mellem himmel og jord i det pelagiske rederi. Hun har specielt fokus på at sikre, at rederiets klimaaftryk bliver mindre og mindre i takt med, at det bliver muligt. Eksempelvis har Themis for nyligt installeret solceller med batteri på kontoret.

– Vores historie og størrelse gør, at vi tør lægge hånden på kogepladen. Derfor kæmper vi konstant for at udvikle vores forretning, samtidig med at vi forsøger at minimere vores CO2-aftryk. Vi ser det som en absolut nødvendighed, at disse to ting går hånd i hånd, for at man som pelagisk rederi kan have en relevans i fremtiden, fortæller hun.

Udsigten fra broen på Themis er ikke dårlig, når der fiskes. Foto: Themis.

Selvom det endnu ikke er lovpligtigt, udgiver Themis hvert år en klimarapport, hvor selskabets mål om at blive grønnere er defineret med konkrete mål. 

Rapporten tager udgangspunkt i fem af de 17 FN-verdensmål: 2. Stop sult, 8. Anstændige job og økonomisk vækst, 9. Industri, innovation og infrastruktur, 12. Ansvarligt forbrug og produktion og 14. Livet i havet.

– I 2024 skal vi færdiggøre en længerevarende klimaberegning, som vi laver i samarbejde med FISHFACT. Rapporten inkluderer hele vores fiskeriaktivitet og kommer til at danne grundlag for vores langsigtede mål om at reducere vores klimaaftryk, uddyber Elizabeth Christoffersen.

Grøn omstilling skal ikke være tom snak
Derudover er der blandt andet sat processer i gang for at gennemføre projekter med grøn dieselolie og implementering af fangstdokumentation via kamera.

– I vores rederi er vi 100 procent enige om, at det ikke bare skal være tom snak, når vi som fiskerierhverv vil bidrage til den grønne omstilling. Fisk og proteiner fra fisk bliver mere og mere nødvendige, og derfor skal vi sikre, at vores fiskeri er bæredygtigt. Ellers har vi ikke en fremtid, lyder hendes konklusion.

- Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi - det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige.
Elizabeth Christoffersen
Kontorchef, Themis Fiskeri A/S

Kosteksperternes råd om, at vi alle bør spise mere fisk, går godt i spændt med, at sild og makrel er nogle af de proteiner med mindst CO2 aftryk, så Themis tror på, at forbrugerne i fremtiden vender sig mere og mere mod fisk, fordi det er klimavenligt.

– Så især de unge kunder kommer til at stille større krav til, at fiskene og fiskeprodukterne er fanget og produceret bæredygtigt og ikke sætter store CO2-aftryk. Det er fremtiden, og det er den, vi forsøger at gøre os klar til, siger hun.

Bæredygtighed er ikke kun klima

For Themis er det selvfølgelig rettidig omhu at følge udviklingen tæt, og være investeringsparat når den nye teknologi er klar.

– Men lige så vigtigt er det, at vi er med til at sikre gode sociale forhold for børn og unge i vores lokalsamfund, mens vi styrker vores lokale samarbejdspartnere for sammen at skabe en ny og mere bæredygtig kultur.

Medarbejderne hos Themis er erfarne fiskere med stor anciennitet. Foto: Themis.

Foruden de bæredygtige tiltag er Themis Fiskeri stolt over sin besætning.

– Vi har nogle af de dygtigste fiskere i Danmark. Vi værner om dem, og det resulterer i en meget lille udskiftning i besætningen, og det ser vi som en kæmpe styrke. Themis er på havet så meget som muligt, og det kan vi især takke den arbejdsomme besætning for, lyder det fra en stolt kontorchef.

Og Elizabeth Christoffersen er da også helt sikker på, at hun vil være en del af Themis langt ud i fremtiden.

– Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor alt kan lade sig gøre. Vi er fiskere, vi er stolte af det, og vi er ikke bange for noget. Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi – det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige, slutter Elizabeth Christoffersen. 

Læs mere om Themis Fiskeri A/S her. 

Du kan læse mere om Themis’ klimaarbejde her. 

Om Themis Fiskeri A/S

FAKTABOKS:
- S144 Themis er 63 meter lang. 

⁃ Themis Fiskeri A/S er medlem af brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producent Organisation, i daglig tale DPPO.

-Besætningen er en blanding af Svensk, dansk og færøsk nationalitet

⁃ Themis Fiskeri fanger sild, makrel, brisling og sperling

⁃ Familiefirmaet kan spore sin fiskerihistorie 400 år tilbage i tiden til øen Björkö nord for Gøteborg. I dag bor ejerfamilien Ryberg på øen Rörö.

⁃ Themis Fiskeri A/S blev i 2011 registreret i Danmark. 

- Ejerkredsen består af Björn Ryberg, Anders Ryberg og Sebastian Hansson.

Ny bygning giver bedre service og forhold for Cosmos Trawl

115 meter lang og 4500 kvadratmeter under tag. Cosmos Trawls nye bygning er ikke bare stor i mål. Det er ambitionerne bag den også.

SKAGEN: Det har taget lidt tid, men om tre måneder slår Cosmos Trawl dørene op til den nye fabrik på nordmolen i Skagen Havn.

Michael Lassen, Cosmos Trawl. Foto: Mick Anderson.

– Vi begyndte processen og skrev under med Skagen for ni år siden. Men der var lige en havn, der skulle bygges først. Så kom Brexit, og så kom corona. Imens er markedet buldret afsted, og nu glæder vi os til at tage stedet i brug, fortæller Michael Lassen, der er managing director i Cosmos Trawl.

Han er chef for 60 vodbindere og 20 funktionærer og yderligere 20 løstansatte hos Cosmos Trawl, der laver og reparerer trawl i både Hirtshals, Thyborøn, Hanstholm, Strandby og Skagen.

Cosmos Trawl er ejet af den islandske Hampidjan Group, der laver et hav af produkter til den maritime branche og har mere end 2000 ansatte globalt på 76 lokationer. 

Den nye bygning med topmoderne fabrik faciliteter til håndtering og service af trawl erstatter den gamle, som for knap 40 år siden blev indviet som en state-of-the-art-bygning. 

600 meter lange trawl på 15 tons

Men siden er der sket en stor ændring af den kommercielle fiskeflåde. Både kutterne og trawlene er vokset. De største trawl i dag kan være op til 200 meter i bredden, 100 meter i højde og 600 meter lange. Med en vægt på op til 15 tons er trawlene simpelthen blevet for store til den gamle lokaltion.

– Vores vodbindere i Skagen har længe trængt til nogle bedre forhold. De har ofte skulle slås med dårligt vejr, når de har været nødt til at arbejde udenfor i al slags vejr med de tunge trawl og lave reparationer for vores kunder. De får nu bedre grej, loftkraner og i det hele taget meget bedre arbejdsbetingelser i den nye bygning, forklarer Michael Lassen.

Dermed håber han også, at det kan være med til at tiltrække endnu flere og yngre medarbejdere. For det tager op mod syv år, inden en vodbinder kan klare alle opgaverne hos Cosmos Trawl. 

– Vores medarbejdere har været utroligt loyale, selvom forholdene ikke har været optimale. Så på deres vegne glæder jeg mig til, at vi kan flytte ind i det nye. Det har de i høj grad fortjent, siger direktøren. 

Nye kunder til Skagen

Den nye fabrik ligger kun få meter til kajkanten i nordbassinet på Skagen Havn med store spil og ruller lige inden for porten. Dermed slipper medarbejderne for at skulle læsse de tonstunge trawl på lastbiler og transportere dem rundt på havnen. 

– Vores kunder får adgang til porten med et kodesystem, så de kan læsse deres trawl ind til service på alle tider af døgnet. Dermed skal vores vodbindere ikke vente på, at et trawl eksempelvis er tøet op, inden de kan komme i gang med deres arbejde. Så det kommer også kunderne til gode, at vi bliver endnu hurtigere til at løse opgaverne. 

For Cosmos Trawl er der allerede inden åbningen udsigt til, at de nye lokaler kommer til at summe af aktivitet. 

– I kraft af, at vi er ejet af Hampidjan, får vi også flere opgaver fra vores søsterselskaber i Hampdijan Gruppen. Vi skal lave en del serviceopgaver, og det giver os nogle nye og spændende udfordringer, som vi glæder os til at komme i gang med, siger direktør Michael Lassen. 

De kommende måneder gør håndværkerne lokalerne klar, mens Cosmos Trawl fortsætter med at udvikle moderne og specialdesignede trawl til den danske og udenlandske fiskeflåde.  

Cosmos Trawl slår dørene op på Skagen Havn den 1. august. 

Læs mere om Cosmos Trawl her. 

COSMOS TRAWL - direktør Michael Lassen glæder sig til, at han og medarbejderne kan tage den nye bygning i den nordlige ende af Skagen Havn i brug. Bygningen er 4.500 kvadratmeter stor med en længde på ikke mindre end 115 meter. Cosmos Trawl laver fiskenet til de største danske og udenlandske fiskeskibe og beskæftiger omkring 60 vodbindere og 20 funktionærer. Foto: Mick Anderson.

Formand: – Delte opgaver på Danfish styrker sammenholdet

Der skal hårdt arbejde til, når man skal skille sig ud blandt mere end 400 udstillere, så derfor er opgaven med at passe standen delt ud blandt medlemmerne. – Det virker, og vi kommer stærkere ud af messen.

AALBORG: Årets messe for fiskeindustrien er i fuld gang, og der er fyldt med fiskere og folk fra branchen i Aalborg Kongres og Kultur Center. 15.000 gæster har købt billet til de tre dages udstilling af udstyr og service.

– Det summer herude af folk fra vores netværk, kunder og medlemmer, lyder det fra en glad Peter Møller, formand for Serviceteam Skagen, mens han ser ud over den danske pavillon ved årets Danfish-messe.

Danfish er en af verdens vigtigste messer for udstyr og tjenester til fiskeindustrien med internationale gæster og aktører.

– Vi får tingene til at ske

Blandt de mange hundrede udstillere er Serviceteam Skagen til stede på messen i hallen, hvor de fleste af de danske udstillere er placeret. Standen er godt besøgt med et konstant flow af kollegaer, nuværende og måske kommende kunder og samarbejdspartnere.

– Formålet med at være her at vise, at Skagen Havn er et godt sted at anløbe, for med 49 medlemsvirksomheder, der arbejder sammen, får vi tingene gjort hurtigt, når et skib eller fartøj melder sin ankomst, forklarer Peter Møller.

Den historie er sevet ind hos kunder og relationer, for der er travlt ved standen, der bemandes på skift af medlemmerne, og ølhanen står ikke stille ret længe af gangen.

– Når vi deles om at passe standen giver det god tid til en masse snakke indbyrdes og til at få nye ideer sammen. På den måde styrker vi netværket indadtil, og det er netop sammenholdet og idé-bytningen, der får 1+1 til at give mere end to hos kunderne udadtil, uddyber han.

– Får én fat, rykker det de andre med

På den anden side af standen har Lars Tesgaard fra FF Skagen og næstformand i Serviceteam Skagen også travlt med at snakke med kunder, relationer og kollegaer.

– Deltagelsen på Danfish er vigtig, synes jeg. Det viser omverdenen, at vi står sammen i Skagen, og det smitter af og kan være med til at skubbe til udviklingen i byen. Sammen kan vi blive større og gøre hele pakken bedre for både vores kunder og vores nuværende og fremtidige medarbejdere, siger han.

Den betragtning er Tor Pedersen fra SeaMech enig i.

– Hvis én af os får fat i en kunde, rykker det de andre med. Så ved at være med her, kommer vi omkring emner mellem os, som vi måske ikke får snakket om i hverdagen. De her ansigt-til-ansigt møder med de andre medlemmer af Serviceteam Skagen og kunderne – det giver tættere relationer. Det virker, siger han.

Det er 28. gang, at Danfish-messen gennemføres, og næste gang den afholdes er i 2025.

Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.
Serviceteam Skagen på Danfish 2023.

 

Serviceteam Skagen - Skagen Havn - Aktivitet

Havneudvidelsen stærkt fra start

Stor aktivitet og gigantisk besøg i Skagen Havn.

Helligdag, weekend, nat og dag – Skagen Havn sover aldrig – heller ikke i lørdags hvor solen stod højt på himlen og dens stråler genspejlede sig flot i havnebassinet. En god dag til travlhed.

På den seneste havneudvidelse – Etape 3, var der her fuld belægning, langs de nye kajer. På kaj 40, det 625 meter lange kajareal, lå flere fiskefartøjer til service eller for landing af fisk til FF Skagen. Ved kaj 40 lå også tankskibet Amak Swan fra Unitankers til service fra b.la. Karstensens Skibsværft.

Så ankom en GIGANT til den nye havneudvidelse. Det enorme tankskib Loch Rannoch er med dets 268 meters længde og 46 meters bredde, det næststørste tankskib, der nogensinde har anløbet Skagen Havn. Man fristes til at sige at det ligefrem passer helt perfekt ved netop den kaj, som i alt måler 295 meter. Tankskibet er på 75.526 GT og det ligger ved kaj 41 med 10 meters dybgang. Loch Rannoch forventes at ligge ved kaj en god uges tid endnu, og kan ses på tætteste hold fra molehovedet yderst på Etape 3. Der er adgang fra Strandpromenaden via Kattegatmolen, som den nye vej, langs stensætningen, er blevet navngivet.

I Vesthavnen var der lørdag ligeledes fuld fart på aktiviteterne. Ved kaj 10 havde Skagen Stevedore / MSC skibet Bianca Rambow til container operation.

På Kaj 9, Krydstogtkajen anløb krydstogtskibet IONA med besætningsskifte som det primære formål, i samarbejde med SDK Cruise. Det var IONA’s tredje anløb i Skagen og vi håber at se skibet i havnen igen i den kommende tid.

Havnedirektør Willy B. Hansen glæder sig over det store aktivitetsniveau i havnen og siger; ”Vi er glade for og stolte over at Skagen havn og virksomhederne kan håndtere og servicere, både de helt store og de mindre skibe der anløber havnen og det er godt at se, at kajerne på Etape 3 nu også bliver benyttet, som tiltænkt. Så er det, at vores investeringer bærer frugt – og det er jo præcis det, der er meningen.”

Skagen Havn 28.04.21

Skagen Havn - Landstrøm - PowerCon

Skagen Havn har valgt PowerCon til etablering af landstrøm

I Skagen Havns fornyeligt offentliggjorte bæredygtighedsstrategi, er et af fokusområderne bæredygtig udvikling og et af de udvalgte initiativer er landstrøm til større skibe.
Skagen Havn ønsker at nedbringe udledningen af emissioner af CO2 fra de skibe, der ligger til kaj i havnen, og ved at tilbyde skibene landstrøm, som alternativ til deres dieselgeneratorer, vil man ved en overgang til landstrøm, reducere udledningen af CO2 markant. Samtidigt vil det også betyde en kraftig reduktion i dieselrelateret støj.

Landstrømsanlægget har været i udbud og Skagen Havn har skrevet kontrakt med PowerCon.
Landstrømstavlerne etableres på kajerne i Østbassin 2. Anlægget bygges op efter landstrøms standarden IEC 80005-3. Landstrømsanlægget er opbygget med 5 kajtavler medhver 2 stk. 350A IEC 80005-3 udtag.
De samlede 10 stk. 350A udtag opbygges med hver deres spændings- og frekvensomformer, hvilket gør det muligt at forsyne 10 skibe med forskellige spændingsniveauer og frekvenser, uafhængigt af hinanden. Hvert udtag kan levere spændinger fra 400V til 690V med 50Hz eller 60Hz. Skal et skib bruge mere end 350A, kan op til 4 stik synkroniseres. Det hele kan kobles til og styres af kunden via trykfølsomme skærme i landstrømstavlerne. Det nye landstrømsanlæg bliver således Danmarks første og mest ambitiøse i forhold til tilslutningsfleksibiliteten.

Hos PowerCon er man stolte over at blive valgt som leverandør – Direktør og Partner Peter C. Knudsen udtaler; ”I PowerCon glæder vi os over landstrømsprojektets høje ambitionsniveau og Skagen Havn skal roses for at gå forrest på vejen mod at gøre skibstrafikken grønnere. Produktionen af selve anlægget startes op med det samme, og vi ser frem til at kunne installere anlægget henover sommeren.”

Ved Skagen Havn ser man frem til samarbejdet med PowerCon og en tilfreds Havnedirektør Willy B. Hansen fortæller: ”Udover at en udvidelse af vores landsstrømsanlæg vil have en positiv effekt på klimaet, vil det ligeledes afføde en række positive afledte effekter. Dét, at vi får flere skibe til at konvertere fra dieselmotorer til landstrøm, vil blandt andet resultere i en betydelig støjreduktion, samt højne luftkvaliteten i nærområdet.”   

Skagen Havn forventer at kunne tage det nye landstrømsanlæg i brug fra oktober 2021.

Landstrømsanlægsprojektet er støttet af EU Interreg projektet SETS II, som arbejder for at udbrede elektrificeringen af havne i Kattegat- og Skagerrakområdet.

Skagen Havn 14.04.21

Skagen Havn vil være klimaneutral i 2030

Skagen Havn vil være klimaneutral i 2030

Skagen Havn har udarbejdet en strategi for bæredygtighed samt udformet en handlingsplan.

De danske havne har, som de første i Europa, forpligtet sig som branche til at arbejde med FNs verdensmål og konkrete målsætninger for den grønne omstilling i havnene.

Skagen Havn går helhjertet ind i denne indsats, der bl.a. betyder, at havnen har som ambition at være klimaneutral i 2030.

– Grøn omstilling, bæredygtighed og FNs verdensmål – det kan hurtigt komme til at lyde lidt frelst og højtravende. Det er meget vigtigt for os, at vores bæredygtighedsstrategi ikke forbliver ved de pæne ord og et stykke papir i skrivebordsskuffen. Derfor har vi formuleret en meget jordnær definition på, hvad vi forstår ved bæredygtighed, og hvordan vi vil arbejde med den, siger havnedirektør Willy B. Hansen.

Havnen starter med at omstille sin egen drift i en bæredygtig retning. Gennem vidensdeling og samarbejde vil man desuden inspirere havnens øvrige virksomheder til at forstærke den grønne omstilling, der allerede er i gang. Endelig vil havnen tiltrække virksomheder og aktiviteter, der kan bidrage positivt til den bæredygtige omstilling.

For Skagen Havn skal der være balance mellem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, lyder det i strategien.

Fokus er på bæredygtig infrastruktur, samspil mellem by og havn samt bæredygtig udvikling. Der vil årligt blive udarbejdet en offentlig tilgængelig rapport, der beskriver tiltag og udvikling i forhold til den grønne omstilling.

Elpærer, elbiler og miljøasfalt

Skagen Havn er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af 6,6 km kaj og 162 ha havneareal, og det er her, bæredygtighedsarbejdet starter. Udskiftning af belysning til led-lys, med gradvis overgang til elbiler og brug af miljøasfalt er eksempler på tiltag. Dette arbejde er allerede i gang og vil blive forstærket.

Forholdet mellem byen og havnen, den sociale bæredygtighed, er vigtig. By og havn er tæt forbundne, og Skagen Havn ønsker i videst muligt omfang at give offentlig adgang og skabe værdi for lokalsamfundet. Bl.a. ved at åbne for adgang til den ny ydermole og etablere lystfisker-platforme.

Bæredygtig udvikling er nok den sværeste del af strategien at gennemføre, men også den del med det største potentiale. Skagen Havn vil – og har allerede – engageret sig i en række udviklingsprojekter, der styrker den grønne omstilling. Som eksempel kan nævnes Skagen Circle, der handler om at genbruge det proteinholdige procesvand fra fiskeindustrien til at lave biogas, der kan indgå i varmeforsyningen.

Landstrøm reducerer udledning

Et andet eksempel er udbygning af havnens mulighed for at tilbyde landstrøm til skibe. Det vil kunne reducere CO2-udledningen fra havnen med op til 85 pct. samt reducere støj og give renere luft.

Frederikshavn Kommune og Skagen Havn har netop indgået en Klimapartnerskabsaftale, der gensidigt skal styrke samarbejdet om havnens inddragelse i kommunens klimaanliggender og havnens grønne omstilling. Skagen Havn har netop fremsendt sin bæredygtighedsstrategi til sine ejere, Frederikshavn Byråd.

Søfart 18.02.21

  • 1
  • 2

Webbureau ITTP