Tag: Uddannelse

Serviceteam Skagen - Skagen Havn - STS

Serviceteam Skagen stifter lærlingepris

Prisen uddeles fremover til en lærling, elev eller studerende hvert år til Serviceteam Skagens generalforsamling i maj måned. Med prisen følger en belønning på 5.000 kroner.

SKAGEN: Det skal gøres endnu mere tiltrækkende at uddanne sig i Skagen. Det er tanken bag en ny pris, som Serviceteam Skagen står bag.

Det er bestyrelsen, der har besluttet at uddele en kontant bonus til en kandidat, der er i gang med en uddannelse på en af de knap 50 virksomheder, der udgør medlemsskaren i Serviceteam Skagen. 

Serviceteam Skagen - Peter Møller - Saga Shipping A/S - Formand
Serviceteam Skagen – Peter Møller – Saga Shipping A/S – Formand

– Lærlingeprisen skal bidrage til at sætte fokus på uddannelses- og jobmuligheder i Skagen og dermed bidrage til at tiltrække fremtidens arbejdskraft, fortæller Peter Møller, der er formand for bestyrelsen i Serviceteam Skagen og til dagligt arbejder som CEO i Saga Shipping.

– Det er ingen hemmelighed, at det er svært at få unge mennesker til at gå i lære i Skagen. Derfor ønsker vi at være med til at kaste lyste på de virksomheder og unge mennesker, der gør en ekstra indsats, forklarer han.

Kriterierne for at komme i betragtning til prisen er, at man som elev eller studerende er bosiddende i Skagen, og der lægges i udvælgelsen vægt på et eller flere af følgende kriterier:

  • at man arbejder særlig viljestærk med at opnå en høj faglighed
  • at man har overvundet personlige udfordringer og er kommet i gang med en uddannelse, hvor man klarer sig godt. Altså det at være mønsterbryder
  • at man er tilflytter og i særlig grad har gjort eller gør en indsats for at blive en del af lokalsamfundet i Skagen

Hvert medlem af Serviceteam Skagen kan indstille en eller flere kandidater til prisen med en begrundet indstilling.

I indstillingen kan virksomhederne med fordel berøre et eller flere af følgende emner: Kandidatens faglighed eller dygtighed, engagement og initiativ, samarbejdsevner og sociale kompetencer, betydning for andre (for eksempel studierådsformand, arbejdsmiljørepræsentant etc.), fritidsaktiviteter og engagement i lokalsamfundet (fx medlem eller træner i den lokale klub etc.), personlige kvaliteter – og ikke mindst afsluttende opsummering og begrundelse af, hvorfor kandidaten er særligt kvalificeret.

– Det hele hænger sammen

Prisen er ikke den eneste indsats, erhvervslivet i Skagen har gang i håbet om at tiltrække flere lærlinge, studerende og kvalificeret arbejdskraft til byen.

Som det også er beskrevet i en tidligere artikel her på siden, knokler en arbejdsgruppe under Skagen Kultur- og Fritidscenter i samarbejde med Skagen Erhvervsforening på et storstilet projekt, der ikke bare skaffer de unge tag over hovedet – men også favner de unge efter fyraften.

– De unge er afgørende for Skagens fremtid. Og vi skal som erhverv blive bedre til at tilbyde de unge gode lære- og elevpladser, ellers smutter de sydpå. Det hele hænger sammen – arbejdspladser, boliger og det gode liv i Skagen. Derfor er endnu et tiltag som en lærlingepris et skridt i den rigtige retning, siger Peter Møller.

Deadline 10. februar

Bestyrelsen i Serviceteam Skagen behandler altid indstillinger til foreningens lærlingepris på årets første bestyrelsesmøde i marts måned.

Indstillinger skal derfor via indstillingsskema være Serviceteam Skagens sekretariat i hænde senest den 10. februar.

Herefter samles indstillingerne og sendes til Serviceteam Skagens bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage før årets første bestyrelsesmøde.

Beslutningen om den nye lærlingepris er truffet på seneste bestyrelsesmøde, og prisen uddeles første gang på foreningens generalforsamling i maj måned. 

Indstillinger rettes til Serviceteam Skagens sekretariat:

– Charlotte Grøndahl
– E-mail: chgr@erhvervsservicenord.dk
– Tlf.: 24 29 43 30

Hertil kan spørgsmål også rettes.

Sådan kommer kandidater i betragtning til lærlingeprisen

Prisen uddeles til én lærling/elev/studerende hvert år til Serviceteam Skagens generalforsamling i maj måned. Prisen er på 5.000 kr.

Alle medlemmer af Serviceteam Skagen kan indstille en lærling/elev/studerende til prisen, forudsat at virksomheden er fysisk placeret i Skagen området, eller at virksomhedens aktiviteter er fysisk tilknyttet Skagen Havn.

Desuden er det et krav, at den indstillede lærling/elev/studerende bor i Skagen-området.

Hvem

  • Lærlinge/elever/studerende, der er i lære hos eller har tilknytning til én af Serviceteam Skagens medlemmer under deres uddannelse.

  • Det kan både være lærlinge/elever/studerende på alle former for erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser eller semesterpraktik i forbindelse med bachelor- og kandidatuddannelser.

  • Lærepladsen eller praktikstedet skal være fysisk placeret i Skagen området eller have fysisk ud- gangspunkt på Skagen Havn.

  • Den indstillede lærling/elev/studerende skal bo i Skagen området.

  • Vinderen kan bestå af enkeltpersoner eller af grupper med flere personer, der deler prisen og pengepræmien. Er der tale om grupper med flere personer, skal mindst én fra gruppen bo i Skagen-området.

Uddannelsen må ikke være afsluttet, når prisen modtages.

Hvad

Ved tildeling af prisen lægger bestyrelsen i Serviceteam Skagen vægt på en eller flere af følgende kriterier:

  • arbejder særlig viljestærk med at opnå en høj faglighed.

  • at man har overvundet personlige udfordringer og er kommet i gang med en uddannelse, hvor man klarer sig godt. Altså det at være mønsterbryder.

  • hvis man er tilflytter og i særlig grad, hvis man har gjort eller gør en indsats for at blive en del af lokalsamfundet i Skagen.

Hvert medlem af Serviceteam Skagen kan indstille en eller flere kandidater til prisen med en begrundet indstilling.

Motiveret indstilling

Det er vigtigt for bestyrelsen at få så meget viden om kandidaterne som muligt, derfor kan følgende hovedpunkter med fordel berøres i den motiverede indstilling:

  • Faglig dygtighed

  • Engagement og initiativ

  • Samarbejdsevner og sociale kompetencer

  • Betydning for andre (fx studierådsformand, arbejdsmiljørepræsentant etc.)

  • Fritidsaktiviteter og engagement i lokalsamfundet (fx medlem eller træner i den lokale klub etc.)

  • Personlige kvaliteter

Afsluttende opsummering og begrundelse af, hvorfor kandidaten er særligt kvalificeret

Hvornår

Serviceteam Skagens lærlingepris uddeles hvert år på foreningens generalforsamling i maj måned.

Tidsplan

Bestyrelsen i Serviceteam Skagen behandler altid indstillinger til foreningens lærlingepris på årets første bestyrelsesmøde i marts måned.

Indstillinger skal derfor via indstillingsskema være Serviceteam Skagens sekretariat i hænde senest den 10. februar.

Herefter samles indstillingerne og sendes til Serviceteam Skagens bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage før årets første bestyrelsesmøde.

Nye boformer skal tiltrække og fastholde lærlinge og elever i Skagen

Storstilet projekt med ungdomsboliger og aktivering af unge i by- og klubliv undervejs. – Projektet lever og rykker tættere på opførsel, lyder det fra Klaus Henry Kristoffersen. 

SKAGEN: Udfordringen er tydelig. Der skal tiltrækkes flere unge til Skagen, hvis virksomhederne også i fremtiden skal kunne uddanne det antal lærlinge, de har brug for. 

Sådan lyder det fra formanden for Skagen Kultur- og Fritidscenter, Klaus Henry Kristoffersen.

Klaus Henry Kristoffersen er bestyrelsesformand i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Foto: Mick Anderson.

Hvert år forlader cirka 60 lokale børn folkeskolen i Skagen. Heraf tager godt 20 procent en erhvervsuddannelse – svarende til 13 unge. I Skagen er der i alt 146 lærepladser fordelt på de lokale virksomheder, hvoraf den største tager 15 lærlinge årligt.

– Hvem er der så tilbage til at gå i lære som elektriker, tømrer, detailhandel eller i turist- & servicebranchen? Hvert år bliver der færre børn på årgangene, og som by og erhvervsliv har derfor vi en stor udfordring, udtaler han og fortsætter:

– Konsekvenserne er til at tage og føle på. For uden nye lærlinge og unge tilflyttere til Skagen risikerer byen at miste momentum, og så står en kæderække af kedelig konsekvenser i kø med påvirkning for huspriserne, foreningslivet og livet i byen, mener han. 

– Derfor er vi nødt til at stå sammen om et projekt, der kan tiltrække og fastholde unge mennesker i Skagen. For Selvom Skagen og virksomhederne har en vis x-faktor hos de unge, har vi ikke nok steder, hvor de unge har lyst til og råd til at bo, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Derfor arbejder han og en arbejdsgruppe under Skagen Kultur- og Fritidscenter i samarbejde med  Skagen Erhvervsforening på et storstilet projekt, der ikke bare skaffer de unge tag over hovedet – men også favner de unge efter fyraften.

Helhedsprojekt

Totalt set omfatter projektet både en renovering af Skagen Kultur- og Fritidscenter, etablering af uddannelsesboliger, opførelsen af en ny multihal samt et helt nyt gymnastik- og motorikunivers.

Hver lejlighed får højt til loftet og en hems. Illustration: C.F. Møller Architects.

 

Planen er at opføre ikke mindre end 43 moderne boliger med fokus på fællesskab og direkte adgang til klub- og foreningslivet i byen. Boligerne skal opføres i forbindelse med det nuværende Skagen Kultur- og Fritidscenter og danne en hub for lærlinge og unge mennesker. 

– Vi skal sikre, at de unge mennesker får en god start på deres arbejdsliv under ordnede forhold, hvor de bor og hygger sig sammen med andre unge. Det kommer vi til at tilbyde dem, forklarer Klaus Henry Kristoffersen. 

Meningen er, at der udover boliger, som de unge har råd til at bo i, også bliver tilknyttet en forstander til stedet. Forstanderen skal sørge for at guide og aktivere de unge, når de har fri fra lære- og arbejdspladserne. 

– Vi vil skabe de bedste rammer for unge mennesker at bo i, samtidigt med at de uddanner sig på landets bedste lærepladser . Det skal starte en god spiral fra bunden af, så det ikke kun er det grå guld, som med tiden bosætter sig og køber huse i Skagen. 

Fokus på fællesskab

Projektet understøttes af Erhvervshus Nord, hvor konsulent Inge Møller Thomsen arbejder hårdt i kulissen på at fundraise og præsentere projektet for de rigtige mennesker og fonde. 

– Skagen har den x-faktor, de unge gerne vil have. I byen er der knap 150 lærepladser men ingen steder, de unge har råd til at bo. Når man skal trække unge mennesker til udefra, er det derfor nødvendigt, at vi løser boligudfordringen først og fremmest. Dernæst at de unge får trygge rammer, hvis vi skal holde på dem under hele deres uddannelse – og bagefter, siger hun. 

Der er desværre eksempler på, at lærlinge og elever har opgivet deres læreplads og er rejst hjem, fordi de enten ikke har haft råd til et sted at bo eller har boet under for dårlige forhold. Nogle er også rejst, fordi de har kedet sig efter fyraften, lyder det fra folkene bag projektet.  

Planerne for projektet er ret omfattende. Illustration: C.F. Møller Architects.

Derfor er der også tænkt fællesskab ind i hele planlægningen af projektet, som arkitektfirmaet C.F. Møller Architects i Aalborg allerede har slået nogle streger til. 

– Projektet indeholder en række mindre enheder, hvor der bliver fælleskøkken for hver otte lejligheder. De unge får adgang til de lokale foreninger, som bogstaveligt talt har aktiviteter lige udenfor deres dør. Derved kan de hurtigt udvide deres netværk i byen. Forstanderen får fokus på det, der sker fra fyraften til næste morgen. Det er nogle af de ting, vi gør for at sikre, at de unge hurtigt føler sig trygge og som en del af et fællesskab, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Det er denne helhedstanke, der adskiller projektet i Skagen fra andre lignende uddannelsesboliger andre steder i landet.

Stor, fælles opgave

Ambitionerne er store, men det er også drastiske skridt, der skal til, hvis ikke en kedelig udvikling i Skagen skal fortsætte, lyder det.

Inge Møller Thomsen er konsulent i Erhvervshus Nord.

– For den enkelte borger i Skagen kan det være et spørgsmål om tid, før priserne på deres huse falder, hvis vi ikke får vendt udviklingen. Det er det, vi er oppe mod, siger Inge Møller Thomsen. 

Derfor arbejdes der hårdt i kulissen for at fundraise et større millionbeløb til opførsel af projektet. 

– Vi har allerede stor opbakning blandt det lokale erhvervsliv og Frederikshavne Kommune. Derudover har vi vakt interesse for projektet hos fonde, som har fået øjnene op for den måde, vi tænker hele vejen rundt om de unge. Der findes nemlig ikke noget magen til i hele Danmark, forklarer Inge Møller Thomsen. 

Der holdt en række spændende møder, og optimismen er derfor intakt for folkene bag projektet, der arbejder videre i kulissen og løbende præsenterer projektet for fonde og folk med interesse i udvikling af Skagen. Og det bliver taget godt imod, lyder det. 

– Projektet lever i den grad, og vi arbejder hårdt med møder, præsentationer og funding. Det er bare ikke så synligt. I mellemtiden er det derfor afgørende, at klubber, foreninger, borgere og erhvervsliv bakker op om det her, for det er afgørende for udviklingen af vores by. Får vi 40-50 unge til Skagen, vil det gøre en kæmpe forskel for byen og livet i klubber og foreninger – det er der god synergi i, slutter Klaus Henry Kristoffersen.

Webbureau ITTP

Serviceteam Skagen - logo - STS
Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.