Tag: Fiskeri

Billig landstrøm får skibe til at slukke dieselmotorer i havn

Skagen Havn tilbyder landstrøm på fast, lav pris til de skibe og fartøjer, der anløber. Mere grøn strøm på vej.

SKAGEN: Det gør en kæmpe forskel på støjniveau og luftkvalitet, at fiskefartøjer og kommercielle skibe kan koble sig på landstrøm, når de anløber Skagen Havn. Og det er der faktisk også god forretning i.

Willy B. Hansen, havnedirektør Skagen Havn.

For Skagen Havn har lavet et godt tilbud til de skibe, der anløber Danmarks største fiskerihavn: Landstrøm til en fast, lav pris.

– Med en lav pris på landstrøm giver det mening for skibene at koble sig på og slukke for dieselgeneratorerne. Herved opnår vi en stor emissionsbesparelse på CO2 og støj, fortæller Willy B. Hansen, der er havnedirektør på Skagen Havn.

– Det giver ro i maven for både skipperne og os som havn, at de er på landstrøm. Så den med guleroden virker også i den maritime branche, siger han.

Og der bliver snart serveret endnu flere gulerødder på havnen, for yderligere to landstrømsanlæg til hver otte millioner kroner er på vej.

Går stærkt – Skagen Havn med helt i front

Etape 3 af Skagen Havn – det nordlige bassin – er ofte godt belagt med store fiskeskibe, som skal bruge strøm i kortere perioder. Derfor har havnen investeret et nyt og mobilt strømanlæg, der kan give 10 nye udtag for hver 100 meter på kajen. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg North Sea projektetet REDII Ports.

– Det gør det virkelig fleksibelt, at vi kan flytte strømmen derhen, hvor behovet er, og at vi ikke er afhængige af, at skibene skal ligge på bestemte pladser, forklarer Willy B. Hansen.

Det andet anlæg kommer til af fungere ved området omkring FF Skagen og Scandic Pelagic, hvor fiskeskibene ligger og lander deres last. Det kommer fremover til at kunne gøres på landstrøm, og skibene kan slukke for deres motorer imens.

Det nye og 1200 kvadratmeter store havnekontor på Skagen Havn blev taget i brug i november 2023. Foto: Mick Anderson.

Anlægget og teknologien er banebrydende nyt, og der findes kun få andre anlæg i verden – alle udenfor EU. Anlægget bliver opført med støtte fra Interreg Baltic-projektet Blue Supply Chains og cable management-systemet bliver leveret med støtte fra Interreg North Sea-projektet Green Supply Chains.

– Med det nye anlæg kan vi få skibene over på landstrøm, så snart fortøjningerne er klar. Anlægget bliver ret kraftigt, fordi hvert skib skal bruge op til 1,1 MW, og de får derfor behov for opkobling med op til fire 350 amperes kabler, fordi de skal køle på fiskene, indtil de er losset.

Det er altså et kæmpe skridt i den grønne retning, og Skagen Havn bliver foregangshavn for andre industrihavne på den front.

Men ambitionerne er endnu større.

Store investeringer forude

For Skagen Havn har vil være CO2-neutral inden 2030, og det kræver langsigtede og dyre investeringer. Det er nemlig ikke billigt at etablere landstrøm på havnen. Indtil videre har Skagen Havn investeret mere end 26 millioner kroner i projektet.

De nye landstrømanlæg kommer først og fremmest de mere end 5.500 fiskefartøjer og omkring 700 handelsskibe, der anløber havnen om året, til gode.

Med nye landstrømanlæg kan store fiskeskibe og kommercielle skibe slukke dieselmotorerne i havn.  Foto: Mick Anderson.

Derudover arbejder Skagen Havn på landstrøm til de krydstogtskibe, der hvert år bringer omkring 160.000 turister og omsætning til byen. Men der er man oppe i en helt anden skala, forklarer Willy B. Hansen.

– Investeringen alene er på 75 millioner kroner. Forretningsmæssigt hænger en investering i denne størrelsesorden ikke sammen med den mulige indtjening – selv ikke hvis alle krydstogtskibene gik på landstrøm. Derfor søger vi alle afkroge for at finde økonomisk støtte til projektet.

Pengene er ikke den eneste udfordring. For selve infrastrukturen skal også på plads.

– Vi skal bruge 16 megawatt, hvillket Nord Energi Net ikke kan levere på nuværende tidspunkt. Det er en opgave for Nord Energi Net, der har lovet at trække et kabel mere op til Skagen, men det tager tid og er en opgave, vi prøver at løse i samarbejde med flere aktører.

Opgaven haster, for også i krydstogtbranchen har man fokus på at blive mere bæredygtige.

– Landstrøm til krydstogtskibe er en kæmpe opgave, som vi arbejder hårdt på at få løst. Skagen Havn er ambitiøs, og vi ønsker at understøtte en ansvarlig og bæredygtig omstilling. Derfor vil vi gerne investere i projekter, der understøtter vores egen og vores kunders indsats i at fremme den bæredygtige udvikling. Men det her kan vi ikke gøre alene. Der skal også politisk opbakning bag.

Skagen Havn er en populær destination for krydstogtskibe, der skaber omsætning i detailhandlen. Foto: Skagen Havn.

Som en aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn er Skagen Havn dermed sit ansvar bevidst. Det ligger i tråd med Danske Havnes vision om at være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Havnene skal ‘være den grønne forbindelse mellem hav og land’, som der står i visionen.

Fokus på bæredygtighed og samhørighed

Skagen Havn ligger klos op af byen, boliger og butikker. Derfor er man også her bevidst om sit ansvar for at skabe forhold, der tilgodeser både de kommercielle interesser på havnen og hensynet til borgerne i Skagen.

Molerne er i dag et yndet udflugtsmål for lokale og turister, der kan køre helt ud til molehovedet, hvor man kan se aktiviteterne på havnen og nyde udsigten i området.

Det giver god mening for skibene at koble sig på landstrømmen. Foto: Skagen Havn.

Den centrale del af havnen er også under omdannelse, og på området omkring den gamle auktionshal er Motormuseet ved at blive opført, og på den måde får oplevelsesøkonomien også en større rolle på havnen.

— Det er vigtigt for os, at vi har en god relation til den omverden, vi er en del af. Derfor arbejder vi også løbende på vores klimaaftryk og hensynet til borgerne i Skagen. I det daglige arbejder Skagen Havn også med de 17 verdensmål, og helt konkret har vi udvalgt syv, som er i fokus for vores arbejde, siger Willy B. Hansen.

Der er tale om målene 7 – bæredygtig energi, 9 – industri, innovation og infrastruktur, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 12 – ansvarligt forbrug og produktion, 13 – klimaindsats, 14 – livet i havet og 17 – partnerskaber for handling.

Skagen Havn beskæftiger i det daglige knap 25 medarbejdere, der har base på det nye 1200 kvadratmeter store havnekontor, der blev indviet i november 2023.

FAKTA:

  • I 2023 anløb ca. 650 fragtskibe Skagen Havn
  • Næsten 450.000 tons gods blev omsat over kaj i 2023 – en fremgang på næsten 50 procent ift. året før
  • Værdien af de industrifisk, der blev landet i 2023 er mere end fordoblet i 2023 til knap 900 millioner kroner
  • Næsten 100.000 tons sild og makrel til en værdi af 700 millioner kroner blev landet i Skagen Havn i 2023
  • Mængden af konsumfisk har de sidste tre år ligget på omkring 10.000 tons
  • I 2025 er der planlagt 80 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 200.000 gæster
  • I 2026 er der planlagt 99 anløb af krydstogtskibe, der medbringer 250.000 gæster
  • Havnens areal udgør 1.6 millioner kvadratmeter – heraf udgør landarealerne 835.000 kvadratmeter
  • Kajer i alt: 6,6 km
Havnekontoret på Skagen Havn. Foto: MICK ANDERSON.
Mange tusinde skibe anløber Skagen Havn hvert år. Foto: MICK ANDERSON.
Skibene får tilbudt billig landstrøm og slukker dieselmotorerne, når de er i havn. Foto: MICK ANDERSON.
Krydstogtskibene søger i højere grad til Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.
Omkring 100 krydstogtskibe sætter i 2026 kursen mod Skagen. Foto: Skagen Havn.

Themis bruger bæredygtighed som kompas for fremtidens fiskeri

Det er nødvendigt og om ikke andet, rettidig omhu at følge med den grønne omstilling i det omfang, det er muligt, mener det nordjyske rederi med base i Skagen.

SKAGEN: Som en af de større i branchen for pelagisk fiskeri, har man et særligt ansvar for at omstille os i takt med udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeri.

Kontorchef Elizabeth Christoffersen fra fiskerivirksomheden Themis. Foto: Mick Anderson.

Sådan lyder det fra Themis Fiskeri A/S, der har kontor på vestkajen i Skagen Havn. Omdrejningspunktet i firmaet er den 63 meter lange S144 Themis, der er bygget på Karstensens Skibsværft, og som beskæftiger to besætninger på syv mand. Themis’ kvoteandele gør rederiet til et af de 10 største inden for pelagisk fiskeri i Danmark.

– Themis har en over 400 år gammel fiskerihistorie, og derfor føler vi os forpligtet til at være med til at sikre, at der også er fiskeri i fremtiden, siger Elizabeth Christoffersen, der er kontorchef i Themis Fiskeri.

Fra det hyggelige kontor med udsigt til aktiviteterne på Skagen Havn arbejder hun til daglig med alt mellem himmel og jord i det pelagiske rederi. Hun har specielt fokus på at sikre, at rederiets klimaaftryk bliver mindre og mindre i takt med, at det bliver muligt. Eksempelvis har Themis for nyligt installeret solceller med batteri på kontoret.

– Vores historie og størrelse gør, at vi tør lægge hånden på kogepladen. Derfor kæmper vi konstant for at udvikle vores forretning, samtidig med at vi forsøger at minimere vores CO2-aftryk. Vi ser det som en absolut nødvendighed, at disse to ting går hånd i hånd, for at man som pelagisk rederi kan have en relevans i fremtiden, fortæller hun.

Udsigten fra broen på Themis er ikke dårlig, når der fiskes. Foto: Themis.

Selvom det endnu ikke er lovpligtigt, udgiver Themis hvert år en klimarapport, hvor selskabets mål om at blive grønnere er defineret med konkrete mål. 

Rapporten tager udgangspunkt i fem af de 17 FN-verdensmål: 2. Stop sult, 8. Anstændige job og økonomisk vækst, 9. Industri, innovation og infrastruktur, 12. Ansvarligt forbrug og produktion og 14. Livet i havet.

– I 2024 skal vi færdiggøre en længerevarende klimaberegning, som vi laver i samarbejde med FISHFACT. Rapporten inkluderer hele vores fiskeriaktivitet og kommer til at danne grundlag for vores langsigtede mål om at reducere vores klimaaftryk, uddyber Elizabeth Christoffersen.

Grøn omstilling skal ikke være tom snak
Derudover er der blandt andet sat processer i gang for at gennemføre projekter med grøn dieselolie og implementering af fangstdokumentation via kamera.

– I vores rederi er vi 100 procent enige om, at det ikke bare skal være tom snak, når vi som fiskerierhverv vil bidrage til den grønne omstilling. Fisk og proteiner fra fisk bliver mere og mere nødvendige, og derfor skal vi sikre, at vores fiskeri er bæredygtigt. Ellers har vi ikke en fremtid, lyder hendes konklusion.

- Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi - det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige.
Elizabeth Christoffersen
Kontorchef, Themis Fiskeri A/S

Kosteksperternes råd om, at vi alle bør spise mere fisk, går godt i spændt med, at sild og makrel er nogle af de proteiner med mindst CO2 aftryk, så Themis tror på, at forbrugerne i fremtiden vender sig mere og mere mod fisk, fordi det er klimavenligt.

– Så især de unge kunder kommer til at stille større krav til, at fiskene og fiskeprodukterne er fanget og produceret bæredygtigt og ikke sætter store CO2-aftryk. Det er fremtiden, og det er den, vi forsøger at gøre os klar til, siger hun.

Bæredygtighed er ikke kun klima

For Themis er det selvfølgelig rettidig omhu at følge udviklingen tæt, og være investeringsparat når den nye teknologi er klar.

– Men lige så vigtigt er det, at vi er med til at sikre gode sociale forhold for børn og unge i vores lokalsamfund, mens vi styrker vores lokale samarbejdspartnere for sammen at skabe en ny og mere bæredygtig kultur.

Medarbejderne hos Themis er erfarne fiskere med stor anciennitet. Foto: Themis.

Foruden de bæredygtige tiltag er Themis Fiskeri stolt over sin besætning.

– Vi har nogle af de dygtigste fiskere i Danmark. Vi værner om dem, og det resulterer i en meget lille udskiftning i besætningen, og det ser vi som en kæmpe styrke. Themis er på havet så meget som muligt, og det kan vi især takke den arbejdsomme besætning for, lyder det fra en stolt kontorchef.

Og Elizabeth Christoffersen er da også helt sikker på, at hun vil være en del af Themis langt ud i fremtiden.

– Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor alt kan lade sig gøre. Vi er fiskere, vi er stolte af det, og vi er ikke bange for noget. Der er plads til at vokse som menneske i vores rederi – det spiller godt ind i ESG og de 17 verdensmål. Og så er det fedt at være blandt dem, der går forrest i udviklingen for at blive endnu bedre og mere bæredygtige, slutter Elizabeth Christoffersen. 

Læs mere om Themis Fiskeri A/S her. 

Du kan læse mere om Themis’ klimaarbejde her. 

Om Themis Fiskeri A/S

FAKTABOKS:
- S144 Themis er 63 meter lang. 

⁃ Themis Fiskeri A/S er medlem af brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producent Organisation, i daglig tale DPPO.

-Besætningen er en blanding af Svensk, dansk og færøsk nationalitet

⁃ Themis Fiskeri fanger sild, makrel, brisling og sperling

⁃ Familiefirmaet kan spore sin fiskerihistorie 400 år tilbage i tiden til øen Björkö nord for Gøteborg. I dag bor ejerfamilien Ryberg på øen Rörö.

⁃ Themis Fiskeri A/S blev i 2011 registreret i Danmark. 

- Ejerkredsen består af Björn Ryberg, Anders Ryberg og Sebastian Hansson.

Ny bygning giver bedre service og forhold for Cosmos Trawl

115 meter lang og 4500 kvadratmeter under tag. Cosmos Trawls nye bygning er ikke bare stor i mål. Det er ambitionerne bag den også.

SKAGEN: Det har taget lidt tid, men om tre måneder slår Cosmos Trawl dørene op til den nye fabrik på nordmolen i Skagen Havn.

Michael Lassen, Cosmos Trawl. Foto: Mick Anderson.

– Vi begyndte processen og skrev under med Skagen for ni år siden. Men der var lige en havn, der skulle bygges først. Så kom Brexit, og så kom corona. Imens er markedet buldret afsted, og nu glæder vi os til at tage stedet i brug, fortæller Michael Lassen, der er managing director i Cosmos Trawl.

Han er chef for 60 vodbindere og 20 funktionærer og yderligere 20 løstansatte hos Cosmos Trawl, der laver og reparerer trawl i både Hirtshals, Thyborøn, Hanstholm, Strandby og Skagen.

Cosmos Trawl er ejet af den islandske Hampidjan Group, der laver et hav af produkter til den maritime branche og har mere end 2000 ansatte globalt på 76 lokationer. 

Den nye bygning med topmoderne fabrik faciliteter til håndtering og service af trawl erstatter den gamle, som for knap 40 år siden blev indviet som en state-of-the-art-bygning. 

600 meter lange trawl på 15 tons

Men siden er der sket en stor ændring af den kommercielle fiskeflåde. Både kutterne og trawlene er vokset. De største trawl i dag kan være op til 200 meter i bredden, 100 meter i højde og 600 meter lange. Med en vægt på op til 15 tons er trawlene simpelthen blevet for store til den gamle lokaltion.

– Vores vodbindere i Skagen har længe trængt til nogle bedre forhold. De har ofte skulle slås med dårligt vejr, når de har været nødt til at arbejde udenfor i al slags vejr med de tunge trawl og lave reparationer for vores kunder. De får nu bedre grej, loftkraner og i det hele taget meget bedre arbejdsbetingelser i den nye bygning, forklarer Michael Lassen.

Dermed håber han også, at det kan være med til at tiltrække endnu flere og yngre medarbejdere. For det tager op mod syv år, inden en vodbinder kan klare alle opgaverne hos Cosmos Trawl. 

– Vores medarbejdere har været utroligt loyale, selvom forholdene ikke har været optimale. Så på deres vegne glæder jeg mig til, at vi kan flytte ind i det nye. Det har de i høj grad fortjent, siger direktøren. 

Nye kunder til Skagen

Den nye fabrik ligger kun få meter til kajkanten i nordbassinet på Skagen Havn med store spil og ruller lige inden for porten. Dermed slipper medarbejderne for at skulle læsse de tonstunge trawl på lastbiler og transportere dem rundt på havnen. 

– Vores kunder får adgang til porten med et kodesystem, så de kan læsse deres trawl ind til service på alle tider af døgnet. Dermed skal vores vodbindere ikke vente på, at et trawl eksempelvis er tøet op, inden de kan komme i gang med deres arbejde. Så det kommer også kunderne til gode, at vi bliver endnu hurtigere til at løse opgaverne. 

For Cosmos Trawl er der allerede inden åbningen udsigt til, at de nye lokaler kommer til at summe af aktivitet. 

– I kraft af, at vi er ejet af Hampidjan, får vi også flere opgaver fra vores søsterselskaber i Hampdijan Gruppen. Vi skal lave en del serviceopgaver, og det giver os nogle nye og spændende udfordringer, som vi glæder os til at komme i gang med, siger direktør Michael Lassen. 

De kommende måneder gør håndværkerne lokalerne klar, mens Cosmos Trawl fortsætter med at udvikle moderne og specialdesignede trawl til den danske og udenlandske fiskeflåde.  

Cosmos Trawl slår dørene op på Skagen Havn den 1. august. 

Læs mere om Cosmos Trawl her. 

COSMOS TRAWL - direktør Michael Lassen glæder sig til, at han og medarbejderne kan tage den nye bygning i den nordlige ende af Skagen Havn i brug. Bygningen er 4.500 kvadratmeter stor med en længde på ikke mindre end 115 meter. Cosmos Trawl laver fiskenet til de største danske og udenlandske fiskeskibe og beskæftiger omkring 60 vodbindere og 20 funktionærer. Foto: Mick Anderson.

Webbureau ITTP